Nick Hækkerup forsvarer udskældt beslutning om overnatning uden for København: Man kan bo i Hillerød og tage på dagstur

Regeringen har fået skarp kritik for sin beslutning om at lade tyske, norske og islandske turister komme til Danmark – så længe de overnatter uden for København. Justitsminister Nick Hækkerup erkender, at der ikke ligger sundhedsfaglig rådgivning bag regeringens beslutning.

Regeringen har ikke fået specifik sundhedsfaglig rådgivning om, at turister helst skal overnatte uden for København, erkender justitsminister Nick Hækkerup (S) nu. Liselotte Sabroe

En regel synes at have vundet indpas i den politiske debat, siden regeringen midt i april så småt begyndte genåbningen af de dele af det danske samfund, der blev sat på vågeblus af coronaepidemien i marts:

Hver gang noget igen må åbne, vil fokus hurtigt blive rettet mod det, der stadigvæk skal være lukket.