Taler man om et opgør med karakterernes betydning i uddannelsessystemet, vil nogle borgerliges tanker måske pr. automatik ledes i retning af venstreorienteret skolepolitik, Det Frie Gymnasium og den langhårede musiklærer Arne Nougatgren i Anders Matthesens komediefilm »Terkel i Knibe«.
Ingen af de ting rimer synderligt på Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt – en mand, der ønsker mere lærerautoritet i folkeskolen og formentligt også gerne så, at de fleste studerende vidste, hvem Karl den Store var, og hvad »Nibelungens Ring« er.