I går var der valg i Polen – og Morten Messerschmidt kender både vinderen og taberen ganske godt: »De er som ild og vand«

Det polske præsidentvalg endte søndag med et historisk snævert resultat, hvor flertallet stemte for den siddende præsident, Andrzej Duda. DF-politikeren Morten Messerschmidt kender præsidenten såvel som hans udfordrer ganske godt og mener, at valgresultatet vidner om et både splittet og yderst konservativt land.

»Man skal passe på med den meget normative anskuelse af et andet land. Man bliver nødt til at se det på landets præmisser og ikke trække sine egne normer ned over et andet land,« siger Morten Messerschmidt (DF). Linda Kastrup

Nogle gange kan politisk journalistik føles som en let sag.

Når Polens nationalkonservative præsident, Andrzej Duda, bliver genvalgt, som han gjorde ved præsidentvalget søndag, er det oplagt at ringe til Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, der formentlig vil udtrykke dyb bekymring over resultatet.