Morten Messerschmidt om hemmelige møder i Statsministeriet: Vil rette »en lettere krasbørstig henvendelse« til Mette Frederiksen

Der pågår hemmelige drøftelser i Statsministeriet om fremtidens danske forsvar. Dem er DF ikke en del af, og det finder formand Morten Messerschmidt »paradoksalt« og »meget upassende«, da hans parti er en del af det nuværende forsvarsforlig.

»Forsvarsforbeholdet er det eneste sted, jeg kan se, at vi mener noget andet end Mette Frederiksen. Derfor er det selvfølgelig starten på en krigserklæring, når man vælger at holde sådan nogle møder,« siger DF-formand Morten Messerschmidt. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Morten Messerschmidt er mildt sagt utilfreds.

DF-formanden er ikke blevet inviteret til de hemmelige møder i Statsministeriet, der pågår om fremtiden for det danske forsvar.