Minkkommissionen i massiv kritik: Flere departementschefer skal drages til ansvar

Brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet, lyder Minkkommissionens konklusioner om statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Statsministeriet har handlet meget kritisabelt og groft vildledt befolkningen og minkavlere, fremgår det af beretningen. Også departementscheferne Henrik Studsgaard og Johan Legarth kan drages til ansvar, lyder det. Det samme gælder rigspolitichefen.

 
Højdepunkter fra Minkkommissionens pressemøde den 30 juni 2022. Video: Scanpix/Ritzau. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun satte processen i gang og styrede den med hård hånd. Og så endte det i et grundlovsbrud.

Ifølge Berlingskes oplysninger er kritikken mod blandt andre statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, meget hård, og det bør ifølge kommissionen få konsekvenser.

»Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirkning til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 (her blev beslutningen om at aflive alle mink meddelt befolkningen, red.) og den efterfølgende opretholdelse heraf,« står der ifølge Berlingskes oplysninger i Minkkommissionens 1.649 sider lange rapport.

Kommissionen har kulegravet forløbet i forbindelse med aflivningen af alle danske mink. Masseaflivningen blev besluttet i begyndelsen af november 2020, og siden viste det sig, at der ikke var lovhjemmel til regeringens beslutning.

Kommissionen skal ikke placere juridisk ansvar i forhold til ministre. Det forholder sig dog anderledes for embedsmænd, hvor kommissionen kan lægge op til, om der skal rejses tjenestemandssager.

Flere departementschefer kan drages til ansvar

Statsministeriet, fremgår det videre, får også hård kritik.

»Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet 4. november 2020.«

Statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel overfor ressortministeriet, inden man afholdt det famøse pressemøde 4. november 2020, fremgår det videre af beretningen.

Kommissionen finder desuden, at »Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.«

Mette Frederiksen har undervejs forklaret, at hun først blev bekendt med den manglende hjemmel søndag 8. november – altså fire dage efter pressemødet, hvor ordren blev udstukket første gang.

Det har kommissionen valgt at lægge til grund, fremgår det af beretningen.

Ifølge kommissionen blev sandhedspligten yderligere brudt i forbindelse med sundhedsministeren og miljø- og fødevareministerens pressemøde 7. november 2020, hvor beslutningen om at aflive alle mink endnu en gang blev kommunikeret til borgerne.

Også departementscheferne i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, og Justitsministeriet, Johan Legarth, kan drages til ansvar for pligtforsømmelser og tjenesteforseelser, lyder det i Minkkommissionens beretning ifølge Berlingskes oplysninger.

Det samme gælder for rigspolitichef Thorkild Fogde.

Om departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, fremgår det, at kommissionen finder følgende:

»Johan Legarth har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.«

Sandhedspligt

Som beskrevet finder kommissionen, at Barbara Bertelsen og Johan Legarth har medvirket til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet. Af et notat fra Justitsministeriet fremgår følgende om sandhedspligt:

»Udgangspunktet er enkelt. Den offentligt ansatte må ikke, bevidst eller uagtsomt, videregive oplysninger, der er urigtige eller, eventuelt på grund af fortielser, vildledende, eller medvirke til, at andre gør det.«

»Denne forpligtelse til sandhed følger af tjenesteforholdet, og pligten gælder derfor principielt i alle forhold, hvor de pågældende optræder i deres egenskab af offentligt ansatte. Sandhedspligten gælder således i forhold til andre offentligt ansatte, ministre, kommunalpolitiske organer, Folketinget, Folketingets Ombudsmand og de kommunale tilsynsmyndigheder. Og den gælder i forhold til organisationer, borgere, pressen og offentligheden i al almindelighed.«

Det såkaldte legalitetsprincip betyder, at myndighedsbeslutninger, som er indgribende i borgeres frihed og rettigheder, skal have lovhjemmel.

Opdateres …