Mette Frederiksen ville »hægte« sig fast på Aalborg Portland. Nye tal viser, hvor høj prisen kan blive

Onsdag klokken 12.00 fremlægger regeringen sit bud på en »mere ensartet« CO₂-afgift. Tidligere har statsminister Mette Frederiksen svoret, at hun ville »hægte« sig fast til cementfabrikken Aalborg Portland i hendes hjemby, men det kan koste trecifret millionbeløb årligt i et nyt afgiftssystem.

Tirsdag præsenterede regeringen sit udspil »Danmark Kan Mere II«. I dag fremlægger regeringen så i direkte forlængelse deraf sit udspil til en grøn skattereform. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelse er blevet gengivet igen og igen i debatten.

»Som aalborgenser, jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det.«

Det var i 2018 på Dansk Industris årsmøde.

Et år senere gentog statsministeren budskabet:

»Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg er aalborgenser og vokset op med Aalborg Portland. Vi er en stolt industrination.«

Det var i 2019 i et interview til Børsen.

Og et år senere, adspurgt til ideen om en høj, ensartet CO₂-afgift, sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S):

»Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model.«

Det var i 2020 – ligeledes i et interview til Børsen.

Nu skriver vi april 2022, og klokken 12.00 holder regeringen pressemøde. Udover Dan Jørgensen vil også erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) være til stede.

Temaet? En grøn skattereform, hvor regeringen vil præsentere sit bud på det, der tirsdag blev betegnet som en »mere ensartet« CO₂-afgift.

Spørgsmålet, som forventes at blive besvaret, er, om Mette Frederiksen fortsat hægter sig fast til Aalborg Portland, der er Danmarks absolut største CO₂-udleder.

Virksomheden har advaret om, at en høj, ensartet CO₂-afgift potentielt kan betyde, at virksomheden må lukke.

Rød og grøn

Da de første udtalelser faldt, havde statsministeren erklæret sig rød, før hun var grøn. Sådan er det ikke længere. I et debatindlæg i Politiken fra februar i år bedyrede hun, at hun nu ikke længere er rød før grøn.

»Jeg er klar til at lægge forbeholdet væk. Det grønne er ikke længere sekundært,« skrev hun.

I dag kommer så svaret på, hvordan dette skifte vil påvirke regeringens oplæg til CO₂-afgiften. Og meget tyder på, at statsministeren stadig holder fast i cementfabrikken.

Regeringens ekspertgruppe fremlagde i februar tre modeller for en CO₂-afgift.

Den ene model tager hensyn til Aalborg Portland, mens den anden ikke gør. TV 2 har fået ekspertgruppens sekretariat til at regne på forskellen, og dermed hvor meget det vil koste samfundet at give en hjælpende hånd til cementvirksomheden.

Svaret er 725 millioner kroner – beløbet er behæftet med en betydelig usikkerhed.

»Det er ikke noget, vi ville anbefale. Vores vurdering ville være, at det var bedre at lave en ensartet afgift for alle – også Aalborg Portland. Det handler ikke om særlig mange arbejdspladser, og lækagegevinsten er usikker. Men det er i sidste ende en politisk afvejning,« siger professor og økonomisk vismand Lars Gårn Hansen til TV 2.

Alligevel bliver det ifølge Politiken formentlig den model, ekspertgruppens model 2, som regeringen komme til at gå med. Avisen har set regeringsnotater, hvor netop denne model, som tager hensyn til Aalborg Portland, præsenteres.

Hos Aalborg Portland har svaret mange gange lydt, at EUs kvotesystem i sig selv er incitament nok til en grøn omstilling.

Diskussionen har ligeledes handlet om, hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt hos Aalborg Portland og andre tunge industrivirksomheder.

Og flere har ligeledes fremført argumentet om, at vi stadig skal bruge cement til byggeriet, hvorfor cementen blot vil blive importeret fra udlandet, hvis fabrikken lukker i Danmark.

De tre modeller

Her er ekspertgruppens tre fremlagte modeller:

Den første model indebærer en ensartet CO₂-afgift og vil være billigst for samfundet. Her vil virksomheder, der ikke i forvejen er omfattet af kvoter, skulle betale 750 kroner i afgift pr. udledt ton CO₂. For kvoteomfattede virksomheder vil prisen være 375 kroner.

Den samfundsøkonomiske omkostning ved at fjerne et ton CO₂ fra atmosfæren, den såkaldte skyggepris, vil ved denne model være 250 kroner.

I ekspertgruppens anden model vil den samfundsøkonomiske omkostning være dobbelt så stor. Det skyldes, at virksomheder med »mineralogiske processer«, herunder Danmarks suverænt største CO₂-udleder, Aalborg Portland, »kun« ville skulle betale 100 kroner pr. udledt ton CO₂. For øvrige virksomheder vil prisen være den samme som i den første model.

Den tredje model er den samfundsøkonomisk dyreste og ligner den forrige. Her er prisen pr. udledt ton CO₂ således lavere end i de to andre modeller. Derfor vil man også skulle finde en halv milliard kroner andetsteds.

Alle foreslåede modeller lægger op til en betydeligt lavere pris pr. udledt ton CO₂ end de 1.200 og 1.500 kroner, som henholdsvis Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet tidligere har foreslået.

Det skyldes, at der siden er indgået en række politiske aftaler på klimaområdet, som gør, at man ikke skal finde lige så store udledningsreduktioner for at nå målet om 70 procents reduktion i 2030.

Følg pressemødet klokken 12.00 på Berlingske.dk.