Mette Frederiksen skuede ind i fortiden fra Folkemødet

Godhavnsdrengene blev lovet en officiel undskyldning, da Mette Frederiksen indtog Folkemødets hovedscene fredag eftermiddag. Derudover var det småt med de konkrete løfter i en tale, der mest bestod af velkendte paroler og gamle hits.

Godhavnsdrengene blev lovet en officiel undskyldning, da Mette Frederiksen indtog Folkemødets hovedscene fredag eftermiddag.(Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Nostalgien vejrede over plænen, da Mette Frederiksen indtog Folkemødets hovedscene fredag eftermiddag.

Stemningen var allerede slået an med opvarmningen, der bestod, i at skuespilleren Rasmus Bjerg indtog scenen som John Mogensen, der både besang, at der var »noget galt i Danmark« og påpegede, at han »så rødt« efter så mange år med en blå regering. Mere nostalgisk kan det vist ikke blive.

Fortiden indtog også en hovedrolle i talen, da Mette Frederiksen lovede en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene, der blev udsat for systematiske overgreb, mens de boede på et statsligt drengehjem i 1960erne.

»Det var en anden tid, ja. Men forbrydelserne var også forbrydelser dengang, og jeg synes, at de skal have en officiel undskyldning,« sagde Mette Frederiksen med tryk på hvert eneste ord.

Undskyldningen var dog det eneste af reel nyhedsværdi i Mette Frederiksens tale, der mest af alt var en reprise af gamle schlagere og store løfter, der blev givet under valgkampen. Danmark skal være grønnere. Rødere. Og sikre værdig tilbagetrækning for de nedslidte.

At dømme ud fra de hyppige klapsalver var det et hit blandt publikum, der iført bøllehatte, pengekatte og åbne sandaler tog imod Mette Frederiksen med samme glæde som Gnags modtages på Smukfest.

»Vi skal være den bedste version af os selv,« afsluttede Mette Frederiksen, der også nåede at fastslå, at der kommer til at ske store forandringer i fremtiden«.

»Vi skal passe på Danmark, vi skal passe på verden og børnene på Sjælsmark skal vi også passe på«.

Det mindede næsten om en anden gammel sang fra 70erne. Men den var der trods alt ingen, der istemte, da Mette Frederiksen forlod scenen.

Nyhedsværdi ★★★★☆☆

Selvom det ikke er store sager, så er det dog en reel nyhed, at man gerne vil give Godhavndrengene en undskyldning. Måske åbner det for flere undskyldninger fremover?

Retorik ★★☆☆☆☆

En fin tale, der var klinisk renset for de uendelige slageriarbejdere og andre »normale« danskere, som Frederiksen ellers byggede en del af sine valgkampstaler på. Til gengæld manglede de helt store retoriske højdepunkter også.

Gennemslagskraft ★★☆☆☆☆

Mette Frederiksen valgte at satse på den sikre, rolige fremtoning. Det-går-nok-stilen. Lidt mere dynamik havde ikke skadet.

Humor ★☆☆☆☆☆

Fin stemning i talen, men ingen humor. Medmindre man så det morsomme i John Mogensen og de røde paroler.

Samlet bedømmelse ★★★☆☆☆

For Mette Frederiksens tilhængere var der masser af løfter om en bedre fremtid, men de helt store overraskelser eller nyheder kneb det med.