Da Mette Frederiksen holdt sin tale ved den traditionsrige flagdag søndag den 5. september, som hvert år anerkender Forsvarets veteraner, lagde hun ikke skjul på sin utilfredshed.

I talen kom hun omkring den aktuelle situation i Afghanistan og den historiske evakuering af lokalt ansatte, hvor regeringen har fået skarp kritik for sin håndtering af forløbet.

»Når vi inde på Christiansborg og i medierne diskuterer Danmarks krigsdeltagelse, så bør det, og så skal det, ske på en mere respektfuld måde end det, jeg synes, jeg oplever lige nu,« lød det fra Mette Frederiksen.

Hvor statsministeren mere præcist har oplevet manglende respekt, er uvist.

Sikkert er det derimod, at regeringen er under beskydning for at være kommet for sent i gang med evakueringen, og både statsministeren og forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fået kritik for at gå til koncert og føre valgkamp, mens Kabul faldt.

I sin tale på flagdagen rettede Mette Frederiksen også endnu en appel.

»Når Danmarks udsendte står i verdens brændpunkt med andres menneskers liv og død mellem hænderne, så skal de have arbejdsro, og de skal have fuldstændig opbakning,« lød opsangen fra statsministeren.

Udtalelsen har mødt modstand blandt observatører, al den stund kritikken af forløbet har været rettet mod Mette Frederiksens regering. På intet tidspunkt mod soldaterne.

Berlingske har derfor bedt Statsministeriet om at udpege et par eksempler på, hvad Mette Frederiksens kritik egentlig handler om. Nærmere bestemt, hvornår Danmarks udsendte i verdens brændpunkter ikke har fået »arbejdsro« eller »fuldstændig opbakning«.

Det vil Statsministeriet ikke.

»Det er ikke muligt at få en kommentar fra statsministeren,« skriver en presserådgiver i Statsministeriet.

Berlingske har for en god ordens skyld understreget, at spørgsmålet ikke omhandler en kommentar fra statsministeren, men om et eksempel på manglende arbejdsro og opbakning.

Det har Statsministeriet heller ikke svaret på.

»Noget pjat«

Når Mette Frederiksen kræver arbejdsro og opbakning til danske udsendte i verdens brændpunkter, vækker det undren blandt flere kendere af Forsvaret.

Den pensionerede oberst Eigil Schjønning har i perioden 1976 til 2017 været ansat i Forsvaret, herunder som brigadechef, chef for Hærens Kampskole og for Hærens Officersskole.

»Jeg oplever ikke, at der et problem med opbakning til vores udsendte. Tværtimod,« siger han.

Under sine første udsendelser oplevede Eigil Schjønning, at der var knap så meget opbakning til de udsendte som i dag, men det er passé nu, siger han:

»Jeg har ikke oplevet en eneste politiker, der har kritiseret selve indsatsen på jorden, selvom de så måtte være uenige i selve krigsdeltagelsen.«

Statsministeren siger også, at den offentlige debat om den danske krigsdeltagelse bør ske på en mere respektfuld måde, end den gør nu.

»Det er simpelthen noget pjat. Jeg kan ikke mindes nogle medier, der har været ekstremt kritisk overfor selve indsatsen og de udsendte de seneste 20 år i Afghanistan, men snarere om og hvorfor vi skulle være militært til stede,« siger Eigil Schjønning.

Forsvarsmediet OLFI har også forsøgt at finde ud af, hvad statsministeren egentlig mente.

Uden held.

Mediet har spurgt Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS, som organiserer en del af de soldater, der var indsat i den verserende evakuering fra Kabul.

Han han heller ikke genkende, at der skulle være problemer med opbakning og arbejdsro.

»Det kan jeg simpelthen ikke genkende, når jeg tænker på det, der har været,« siger Jesper Korsgaard Hansen til OLFI.

Også i det danske medielandskab har Mette Frederiksens udtalelser vakt undren.

Som Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, bemærkede for nylig, synes det svært at finde kritik af såvel danske soldater eller de udsendte under evakueringen.

»Kritik er der til gengæld af forsvarsministeren og statsministeren, fordi det af sociale medier fremgik, hvordan de hyggede sig til koncert i Den Fynske Landsby, mens hele verden var optaget af kampen om Afghanistan, hvor danske soldater har været udsendt i 20 år,« skrev Rune Lykkeberg.