Ældre skal i højere grad selv have lov til at bestemme, hvad de vil have hjælp til, og hvem, der skal hjælpe dem.
Det er regeringens ledende stjerner i den ældrereform, som de præsenterede tirsdag på Plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding.
Det indebærer også, at private leverandører skal have bedre vilkår, når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen, mens medarbejderne skal bruge mindre tid på at dokumentere deres opgaver.
»Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.
Nyt udspil er new public management
Den udtalelse kalder eksperter i den offentlige sektor dog for »en stramning«.
New public management-bevægelsen blev født i starten af 1980erne som et modsvar til de tidligere tiders bureaukrati. De centraliserede hierarkier og topstyringen skulle nedbrydes, flere offentlige ydelser skulle privatiseres og udliciteres, så borgere kunne vælge mellem private eller offentlige tilbud, og økonomiske incitamenter for offentlige institutioner, ledere og medarbejdere skulle indføres.
»Udspillet er ikke et stort opgør med det. I virkeligheden tænker man at implementere nogle af new public management-principperne, blandt andet med muligheden for, at kommuner kan oprette lokalplejehjem, hvor markedskræfterne får større spillerum, eksempelvis gennem muligheden for tilkøb af plejeydelser,« siger Ole Helby Petersen, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.
Han bakkes op af sin kollega Peter Aagaard, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet:
»New Public Management var oprindeligt et frihedsprojekt. Det blev solgt som en »empowerment« af borgeren. På den måde lyder udspillet fra regeringen som noget fra 1980erne,« siger Peter Aagaard.
Dokumentationskravene forsvinder ikke
Når en ældre borger i dag har brug for offentlig hjælp, sker det efter to forskellige love – serviceloven og sundhedsloven. Et tænkt eksempel kunne være en borger, der lider af en nedsat funktionsevne på grund af en hjerneblødning. Selve de fysiske lidelser, en hjerneblødning medfører, omhandler sundhedsloven, fordi det handler om sygdom. Men hvis borgeren samtidig skal have hjælp til at spise på grund af hjerneblødningen, så omhandler det serviceloven.
Og det volder problemer. 40 procent af de ansatte i ældreplejen oplever nemlig i høj eller nogen grad udfordringer ved, at borgerne i ældreplejen i dag kan få hjælp efter to forskellige lovgivninger, viser en medlemsundersøgelse af FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedsmedarbejdere.
Med ældreudspillet vil man derfor flytte alt det, der står om ældre i den nuværende servicelov, over i en ny ældrelov, men alt, der handler om ældres sundhed, vil fortsat stå i sundhedsloven. Medarbejdere skal altså stadig dokumentere og overlevere fra en vagt til den næste om alt, hvad der har med sundhedsfaglig behandling at gøre.
Derfor er Ole Helby Petersen også skeptisk over for ønsket om at mindske dokumentationskravene.
»I de sidste 30 år har man ønsket at mindske dokumentationskravene, men det er sjældent lykkedes. Udfordringen er, at hvis man i ældreplejen skal styre efter nogle overordnede mål, så skal de overordnede mål også udgøres af nogle delmål. Hvis man vil vide, hvor glade de ældre er for plejen, og hvor mange kroner vi bruger på det, så kræver det i praksis en masse data, der skal opbygges i dagligdagen,« siger han og pointerer:
»Man kan ikke have et ønske om at vide, hvor god ens ældrepleje er uden at have nogle dokumentationskrav.«
Peter Aagaard tilføjer, at når man vil udlicitere flere plejeopgaver til private udbydere, indebærer det også et konkurrenceparameter, der vil fordre målings- og dokumentationskrav.
»Fritvalgsordninger kræver protokol og styring,« siger Peter Aagaard.
Derudover vil plejehjemsskandaler som Else-sagen fra Aarhus også dukke op igen, påpeger han, og det vil tvinge politikerne ud i en »catch-22«, hvor det politiske standardsvar som regel har været mere kontrol og flere regler:
»Der vil blive krævet handling af dem, og rygmarvsreaktionen ville være at stramme tilsynene, vel vidende at erfaringen siger, at det langtfra altid hjælper noget,« siger Peter Aagaard.
