Opdateret

Statsminister: Ny ældrereform er et opgør med 30 års kontrol

Der afsættes en milliard kroner årligt til ældrereform, som skal være et opgør med kontrol og minuttyranni.

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer regeringens udspil til en ældrereform på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Regeringen vil tage grundlæggende fat med sin nye ældrereform, som den efter meget omtale i medierne præsenterer tirsdag i Kolding.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det et opgør med den "nidkære kontrol". Reformen skal overordnet sikre mere livsglæde og selvbestemmelse for de ældre og færre dokumentationskrav for de ansatte.

- Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set, siger hun på Plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding.

Ældrereformen skal træde i kraft 1. juli 2025, hvis det står til regeringen.

Det skal være den første af mange reformer, som ifølge regeringen skal sikre "den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie".

Det fremgår af regeringsgrundlaget.

Forskellige ministre har gennem januar præsenteret smådele af reformen, der samlet skal frisætte ældreområdet.

- Vi har skabt en ældrepleje, som alt for ofte trækker selvbestemmelsen i baggrunden.

- Det er ikke den ældrepleje, regeringen ønsker, og det vil vi gerne give vores bidrag til at lave om. Denne gang vil vi gerne tage mere grundlæggende fat, siger Mette Frederiksen.

Regeringen foreslår en ældrereform med fokus på tre værdier i form af selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejderne og lokalt fællesskab.

Frem for "skemaer og minuttyranni" skal der i en ny ældrelov skabes rammer for livsglæde og selvbestemmelse til de ældre. For de ansatte skal der være færre krav til dokumentation.

Der skal blandt andet laves færre tilsyn, og kommuner skal kunne oprette lokalplejehjem. Selv om de vil være kommunalt ejede, skal de have samme frihed som de private friplejehjem til at tilrettelægge plejen.

Regeringen ønsker at afsætte en ekstra milliard kroner årligt til ældreområdet, når reformen er fuldt indfaset i 2027. Regeringen erkender, at der er en lang indfasning, hvilket skyldes de "store forandringer".

Pengene tages fra det økonomiske råderum og fra reserver afsat til ældreområdet på finansloven for 2024.

Spørgsmålet er, om pengene er nok til at dække hullerne i ældreplejen, som er blevet beskåret de seneste år.

- Det er helt rigtigt, at der er skåret ned på ældreplejen, men det har der ikke været et politisk ønske om. Det er resultatet af den situation, verden har været i på grund af krig og inflation.

- Med den her reform gør vi flere ting på én gang. Vi får flyttet foden væk fra kontrol og minuttyranni, og så får vi frigjort tid til mere ældrepleje, siger Mette Frederiksen og fremhæver, at der sættes flere penge af.

Sygepleje er en stor del af ældres hverdag, men er ikke en del af reformen, som regeringen kalder "helhedspleje". Det vil først blive berørt, når Sundhedsstrukturkommissionen kommer med anbefalinger senere i år.

- Den grundlæggende idé om helhedsplejen er, at de to ting kan mødes på et senere tidspunkt.

- Selvfølgelig kommer ældrereformen til at blive tænkt sammen med sundhedsloven. Alt andet ville være tosset, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/