Regeringen vil lancere et »paradigmeskifte« og frisætte ældreplejen.
Det skal blandt andet ske, ved at man letter byrden på ældreplejen gennem en nedlægning af statslige og kommunale tilsyn.
Men en stor del af de tilsyn, som regeringen vil skrotte, vil fortsat blive gennemført. Det skriver Politiken.
Det drejer sig om de statslige tilsyn, som bliver taget i brug som en reaktion på de såkaldte bekymringshenvendelser.
»Når vi får en bekymringshenvendelse, skal vi selvfølgelig reagere på den, og det tager vi med fremover. Det er noget af det, der fungerer godt i dag, for det er der, det sner, når der bliver foretaget tilsyn,« siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) til Politiken.
I perioden fra marts 2021 til februar 2023 var mere end hvert tredje tilsyn ifølge Politiken et reaktivt tilsyn, og det er disse tilsyn, der ifølge ministeren kommer til at fortsætte.
Det er i øvrigt også i høj grad ved disse tilsyn, at Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterer problemer.
Reform uden store ændringer
Det blev slået stort op, da statsminister Mette Frederiksen (S) løftede første del af sløret for regeringens bebudede ældrereform.
I Berlingske afslørede hun to af den kommende reforms »helt centrale« forslag.
Det ene forslag var princippet om helhedspleje, der kort fortalt betyder, at den ældre i højere grad skal have medbestemmelse over, hvad man vil have hjælp til.
Det andet forslag var en omfattende »tilsynsreform«.
Således vil man skrotte samtlige statslige og kommunale tilsyn for på den måde at lempe byrden for ældreplejen.
I stedet skal tillid være det grundlæggende fundament for en velkørende ældrepleje.
»Vores erkendelse er, at hvis vi også i fremtiden skal have en ordentlig ældrepleje i Danmark, som er baseret i vores fælles velfærdssamfund, så skal medarbejderne kunne bruge deres tid på kerneopgaven og ikke alt muligt andet. Det kræver, at vi politisk siger, at tilsyn og kontrol ikke er det vigtigste mere,« sagde hun blandt andet til Berlingske.
