Det var i kølvandet på et livsomvæltende og på mange måder voldsomt år, at statsminister Mette Frederiksen (S) nytårsdag holdt sin traditionsrige nytårstale.
Coronapandemien tog sit greb om det meste af 2020, men alligevel var det en optimistisk statsminister, der klokken 18 på den første dag i det nye år rettede blikket mod kameraet for at tale direkte til danskerne fra sin stadig julepyntede embedsbolig, Marienborg, nord for København.
Mette Frederiksen gjorde det klart, at de kommende måneder bliver hårde, og at de måske rent faktisk bliver nogle af de sværeste at komme igennem. Men hun slog samtidig fast, at hun aner lys i coronakrisens mørke.
»Jeg tror på, at vi i dag har lagt det værste år bag os. Men vi må forvente, at de sværeste måneder er foran os. Januar og februar vil teste vores udholdenhed. Årstiden er imod os. Flere vil blive syge. Presset på sygehusene er allerede stort. Endnu større på det personale, vi i forvejen skylder så uendeligt meget,« sagde statsministeren og mindede om, at situationen fortsat er »alvorlig«, og at det er på den baggrund, at regeringen har forlænget nedlukningen af samfundet foreløbigt indtil midten af januar.
I dagene efter jul blev de første danskere – nogle af landets ældste – vaccineret mod covid-19, og Mette Frederiksen understregede, at »vaccinen er vores vej tilbage til hverdagen«.
»Samværet. Krammet. Festerne. Alt det, vi længes efter. Men vaccinen er ikke en smutvej til at ophæve restriktionerne eller slække på adfærden. Ikke endnu. Vinteren bliver hård. Men for hver uge, der går, vil stadig flere danskere være vaccinerede. Påskedag er i år den 4. april. Her vil årstiden igen hjælpe os. Vi vil være nået langt med vaccinationerne,« sagde hun:
»Jeg tror – jeg håber – at påsken bliver vores vendepunkt. Ikke en afslutning, men et vendepunkt. Indtil da må vi holde fast i alt det, vi kan sammen.«
En tom kampplads
Det var nok de færreste, der tvivlede på, at coronakrisen ville blive det dominerende tema i Mette Frederiksens nytårstale.
Men statsministeren benyttede også lejligheden til at opliste en række politiske prioriteter for regeringen i 2021.
De fleste politiske emner har været trængt i baggrunden af pandemien, og en af de normalvis mest velbesøgte værdipolitiske kamppladser, udlændingepolitikken, har mestendels været tom på Christiansborg i det forgangne år.
Mette Frederiksen havde dog et udlændingepolitisk budskab med i sin tale.
»Vi skal stå ved det, vi tror på. Det gælder også i udlændingepolitikken. Som samfund må vi træde mere i karakter. Stå fast på vores danske værdier. Vi må ikke acceptere, at demokratiet lægges for had i parallelsamfund. Radikalisering skal ikke beskyttes. Den skal afsløres,« sagde hun for dernæst at genoplive et forslag, regeringen lancerede for nøjagtig et år siden.
»Regeringen vil gentænke integrationsindsatsen, så den i højere grad bygger på tydelige krav og klare forventninger med fokus på ret og pligt,« lød det fra statsministeren:
»Helt grundlæggende må det være sådan, at når man har fået ophold i Danmark, skal man selvfølgelig forsørge sig selv. Hvis det i en periode ikke kan lade sig gøre, vil regeringen foreslå, at man – til gengæld for sin ydelse – får pligt til at bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge på 37 timer.«
Billige boliger i København
En stor del af Mette Frederiksens tale centrerede sig desuden om, at forskellen på vilkårene og mulighederne i henholdsvis de større byer og landområderne skal gøres mindre.
»Du kan ikke længere blive lærer i Haslev. Nu skal du til Roskilde eller Vordingborg. Du kan ikke mere gå på erhvervsskole i Maribo. Nu er det nærmeste sted Nakskov eller Nykøbing. I mange byer, der tidligere havde et sygehus, er det blevet lukket. Kalundborg. Faaborg. Haderslev. Dronninglund. Politistationer er nedlagt,« sagde hun:
»Nogle siger, at »sådan er udviklingen«. Men det er ikke udvikling. Det er mange steder afvikling. Og det kan vi ændre – hvis vi vil.«
Men de store byer har også udfordringer, betonede statsministeren og fremhævede blandt andet boligmarkedet i hovedstaden:
»I København har vi brug for flere boliger, der er til at betale. Og mindre støj og forurening fra trafikken.«
»En skuffende nytårstale«
Derudover bebudede Mette Frederiksen, at regeringen i det kommende år vil »etablere flere muligheder for, at unge kan uddanne sig lokalt – tæt på hvor de bor og kommer fra«.
»Vi tager også fat på det problem, at alt for mange danskere ikke har mulighed for at få deres egen praktiserende læge. Det gælder særligt på Lolland-Falster, på Vestsjælland, i Nordjylland og i dele af de større byer – blandt andet nogle boligområder i København,« sagde hun.
I den forbindelse gentog hun regeringens ambition om at få vedtaget en såkaldt »velfærdslov«, der skal sikre, at pengene følger med, når demografien ændrer sig, og vi eksempelvis bliver flere børn og ældre.
Udsigten til flere uddannelsespladser i blandt andet landets yderområder er noget, der glæder et af regeringens støttepartier, SF.
»Vi kæmpede for, at det skulle være en del af finansloven. Lokale uddannelser skaber liv og er nøglen til, at vi kan uddanne de mange mennesker, der er brug for,« skriver gruppeformand Jacob Mark på Twitter.
Samme sted karakteriserer Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen talen som en »fin anerkendelse« af, at danskerne har taget et stort, individuelt ansvar under coronakrisen.
»Men samtidig en tale, der ikke taler om det svære; hvordan vi kommer ud af krisen og skaber vækst og nye arbejdspladser,« lyder det fra Ellemann.
Og selvom statsministeren kredsede om udlændingepolitikken, var det ikke nok til at gøre Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, tilfreds.
»Statsministeren undlader stadig at gennemføre det lovede asylstop, og hjemsendelsen af kriminelle udlændinge er også helt fraværende i en skuffende nytårstale,« skriver han på Twitter.
