Mens journalisterne var optaget af det amerikanske valg, sendte regeringen to dårlige nyheder ud

Midt i store dagsordener som coronasmitte i Folketinget og det amerikanske valg sendte regeringen to historier ud via pressemeddelelser. Den ene handler om SU, den anden handler om drikkevand, og ingen af dem er gode nyheder.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) stod bag en »bekymrende« nyhed, som blev sendt ud tirsdag eftermiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er et begreb i journalistkredse, der hedder taking out the trash-dag. Altså dage, hvor regeringer, myndigheder og andre magtinstitutioner ved, at deres dårlige nyheder vil drukne i andre store dagsordener.

Det kan være banker, der fortæller om rentestigninger, eller en virksomheds CEO, der forlader posten i utide, måske endda på baggrund af en skandale. Nyheder, som man er nødt til at fortælle om, men som man vælger at liste ud på en dag, hvor danskernes fokus er rettet mod et andet sted.

Ofte er fredag eftermiddag – gerne lige omkring lukketid – det ugentligt mest ideelle tidspunkt. Men der kan også være andre dage, som på grund af store nyheder egner sig lige så godt.

Sådan en dag var tirsdag den 3. november om eftermiddagen, og tilfældigvis landede to rigtig dårlige nyheder fra regeringen i journalisternes indbakke på netop dette tidspunkt.

Mens medierne havde travlt med amerikansk præsidentvalg og eskalerende coronasmitte i Folketinget, sendte Miljø- og Fødevareministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet nyhederne ud.

Vi tager dem en ad gangen:

For meget gift i drikkevandet

Den ene handlede om drikkevand. Lidt efter klokken 17 tirsdag aften skrev Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse, at danske vandværker de seneste syv år fejlagtigt har fået dispensationer til at overskride grænseværdier for pesticider.

Det er det såkaldte EU-drikkevandsdirektiv, der har været fejlimplementeret, lød det.

Kort sagt: Ved en fejl har det været tilladt, at der var mere gift i vandet, end EU har nikket ja til.

»Miljøstyrelsen har i en årrække ikke reageret på gentagne udmeldinger fra EU-kommissionen om, at medlemslandene efter 2012 ikke længere kunne gøre brug af en generel adgang til at give vandværkerne dispensationer, og det har betydet, at kommunerne siden da har givet dispensationer på et forkert dansk regelgrundlag. Lige nu er der 12 gældende dispensationer, som ikke overholder EU-reglerne. Det har en foreløbig gennemgang af den danske implementering af EU’s drikkevandsdirektiv og administrationen af reglerne påvist,« fremgår det desuden af pressemeddelelsen:

»Der er foretaget en vurdering af Styrelsen for Patientsikkerhed af hvert enkelt stof, så der har ikke været en sundhedsrisiko ved at sende vandet til forbrugerne.«

Og som en ekstra trumf bliver det tilføjet:

»EU-Kommissionen har på flere møder, hvor Miljøstyrelsen har deltaget, forklaret, hvordan reglerne i drikkevandsdirektivet skal forstås. Den viden er ikke blevet bragt videre, og de danske regler er ikke blevet bragt i overensstemmelse med EU-reglerne.«

Til Berlingske siger miljøminister Lea Wermelin, at det er »uacceptabelt«, at der har været fejl i de mange dispensationer over en årrække, og at ministeriet ikke er blevet informeret.

»Der skal være tryghed og tillid til vores drikkevand,« siger hun og kan ikke afvise, at der vil komme fyringer.

Hvorfor vælger I at sende så vigtig en nyhed ud en tirsdag aften klokken 17 midt i det amerikanske valg?

»Det er så alvorlig en sag, så vi selvfølgelig er nødt til at orientere Folketinget, hurtigst muligt efter at jeg er blevet orienteret,« siger Lea Wermelin og tilføjer, at hun blev orienteret fire dage forinden – altså fredag den 30. oktober.

»Der skulle afdækkes nogle juridiske spørgsmål og spørgsmål om, hvorvidt det har udgjort en sundhedsrisiko i forbindelse med drikkevandet. Det fik vi afklaret frem mod tirsdag.«

Du får det at vide fredag. Kan du forstå, hvis det virker påfaldende, at du først melder det ud tirsdag aften midt i andre store nyhedsdagsordener?

»Nej. Det kan jeg ikke, for hvad var alternativet? At vente et par dage med at orientere Folketinget?«

Kunne du ikke have orienteret dem tidligere?

»Vi har arbejdet så hurtigt som muligt.«

Problem med SU til udenlandske studerende

Men også en anden nyhed blev sendt af sted tirsdag den 3. november. Denne stod Uddannelses- og Forskningsministeriet bag.

Stadig flere udenlandske studerende gør brug af retten til SU, viser en ny prognose, ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet.

Af nyheden fremgik det, at tidligere tiltag, som skulle begrænse udgifterne til EU-studerende på SU, ikke vil virke tilstrækkeligt. Udgifterne kan i 2023 stige til 650 millioner kroner – 201 millioner kroner over det loft, som partierne i forligskredsen har aftalt. Det viser en prognose.

Af nyheden fremgik det også, at det »bekymrede« ministeren på området, Ane Halsboe-Jørgensen, meget.

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressechef Lise Mailan oplyser i en mail, at historien blev udsendt efter et møde i SU-forligskredsen. Mødet var oprindeligt sat til at blive afholdt torsdag den 29. november, men blev flyttet på grund af de sidste forhandlinger om forskningsreserven, oplyser hun og fortsætter om tirsdagens møde:

»Mødet begyndte kl. 15.30, og her blev de politiske partier orienteret om prognosen for udgifterne i de kommende år. De skulle selvfølgelig orienteres om prognosen før medierne, da loftet over SU-udgifter til EU-studerende er en del af SU-forliget,« skriver hun:

»Vi tilbød Ritzau et klausuleret interview med ministeren inden mødet, men Ritzau valgte at benytte citater fra pressemeddelelsen til den historie, der kørte på Ritzau i aftes.«

Klausuleringen af historien ville have betydet, at Ritzau kunne sende nyheden ud på samme tidspunkt som pressemeddelelsen.