Med øremærkede milliarder tager Ellemann hul på forhandlinger om Danmarks forsvar: »Vi har brug for både muskler og hjerne«
Kort før EU-folkeafstemningen tager V-formand Jakob Ellemann-Jensen hul på de kommende forsvarsforhandlinger med et konkret krav til, hvordan nogle af de mange milliarder skal bruges. Det handler ikke kun om krudt og kugler, hvis dansk forsvar skal være rustet til fremtiden, lyder pointen. Regeringen er afventende.
