Med en politisk bombe vil hun standse vælgerflugten – måske er det for tidligt

Mette Frederiksen var nødt til at handle og forsøge at standse den massive vælgerflugt til SF. Men omkostningerne ved at skrotte velfærdsaftalen fra 2006 kan blive høje både økonomisk og politisk. SVM vil fremover fremstå mere slingrende. 

Statsminister Mette Frederiksen har før haft succes med markante udspil direkte til de socialdemokratiske kernevælgere. I et interview med Berlingske vil hun nu sikre lavere pensionsalder, end der er lagt op til. Mathias Svold

Før sommeren gik statsministeren med egne ord »i tænkeboks«. Nu ser vi resultatet.

Mette Frederiksens opsigtsvækkende udspil om pensionsalderen er blandt andet en reaktion på den vælgerkrise, Socialdemokratiet er havnet i. Når det kommer allerede nu, er det, fordi hun var tvunget til at handle.