Mere overvågning på vej – sidst handlede det om »frihed«

I lyset af bandekonflikt vil regeringen udvide politiets muligheder for at benytte elektronisk ansigtsgenkendelse betydeligt. Teknikken har været kontroversiel i flere år, og det er ikke første gang, Mette Frederiksen udvider overvågning i ly af alvorlig bandekriminalitet.

Rigspolitichef Thorkild Fogde mødtes mandag med statsministeren og justitsministeren for at diskutere øgede beføjelser til politiet. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen (S) havde kun været statsminister i et par måneder, da hun satte ild i en debat om massivt mere overvågning i Danmark.

Flere bomber var hen over foråret og sommeren 2019 sprunget i København, og den største ødelagde hele facaden på Skattestyrelsens kontorbygning på Østerbro. Året efter blev to svenske mænd på 23 og 24 år idømt fire og fem års fængsel for at stå bag den voldsomme eksplosion.