Kort inden weekenden stod for døren i sidste uge, helt præcis fredag eftermiddag klokken 15.10, udsendte Rigspolitiet en ganske kortfattet pressemeddelelse, som på sin egen mærkværdige facon satte et punktum i minksagen midt i sommervarmen.
Budskabet i den blot fire linjer lange meddelelse, som ikke har fået synderlig meget mediebevågenhed siden da, var kort og præcist: Yderligere to advarsler til de involverede embedsmænd, denne gang to ledende politifolk, blev trukket tilbage. Dermed står altså blot to advarsler tilbage i sagen, hvor ti embedsmænd oprindeligt fik skarp kritik af Minkkommissionen.
Selvom udfaldet vel dårligt er overraskende taget de seneste måneders begivenheder i betragtning, vækker den nyeste udvikling undren hos juraeksperter. For mens advarslerne til andre ledende embedsmænd blev trukket tilbage med en beretning fra højesteretsdommer Thomas Rørdam som trumf, er det uklart, hvad der ligger bag fredningen af politifolkene.
De to ledende politifolk – politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch – spillede nemlig en nøglerolle i det hjørne af minksagen, der handler om det såkaldte actioncard, som Rigspolitiet udarbejdede til brug ved kommunikationen med minkavlerne tilbage i november 2020. En art guide, hvor politifolk blev instrueret i at overtale minkavlere til at give myndighederne adgang til farmene.
Både Uffe Stormly og Birgitte Buch var inde over udarbejdelsen af instruktionen, begge vidste at lovgrundlaget ikke var på plads. Alligevel blev actioncardet født.
Men det hjørne af sagen har umiddelbart meget lidt at gøre med beretningen fra forhørsledelsen og højesteretsdommer Thomas Rørdam, som primært forholdt sig til, om rigspolitichef Thorkild Fogde burde have råbt op om den manglende lovhjemmel, lyder det fra eksperter.
Derfor er det svært at gennemskue, hvilken vurdering der ligger til grund for tilbagetrækningen af advarslerne til henholdsvis Uffe Stormly og Birgitte Buch, vurderer Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
»Mystikken breder sig. For ud fra hvad vi ved nu, er det svært at forestille sig, at Rørdams afgørelse i sagen mod Thorkild Fogde ligger til grund. Det kan det ikke være, fordi de to politifolk spillede en helt anden rolle, end Rigspolitichefen gjorde. Men problemet er, at ubåden går ned, fordi det er personalesager. Vi kan se facit, men vi kan ikke se begrundelsen. Det gør det svært at følge sagerne ordentligt til dørs,« siger Michael Gøtze.
Det er ikke politiet selv, man skal sætte sin lid til for en begrundelse.
I den 43 ord lange pressemeddelelse står blot, at tilbagekaldelsen sker efter en »en fornyet gennemgang af sagerne« foretaget af Rigspolitiet uden yderligere detaljer.
Berlingske har spurgt Rigspolitiet, om forhørsledelsen og Thomas Rørdams beretning ligger til grund for de to tilbagetrukne advarsler, eller om der ligger en anden juridisk vurdering til grund, og hvem der i så fald måtte have foretaget den, herunder om det er Rigspolitiet selv, der står bag, eller om eksterne parter har bistået myndigheden.
Svaret fra Rigspolitiet lyder kortfattet:
»Rigspolitiet udtaler sig ikke om konkrete personalesager, og derfor har vi ikke yderligere kommentarer,« lyder det fra Rigspolitiet, som samtidig afviser at fremlægge vurderingen.
»Beslutningen er truffet«
Politiets actioncard blev udarbejdet i dagene efter 4. november 2020, hvor beslutningen om aflivningen af samtlige mink i hele landet blev meldt ud.
Formålet var, at betjentene vidste, hvad de skulle sige, når de skulle tage kontakt til minkavlerne udenfor sikkerhedszonerne – dem i den såkaldte zone 3, hvor der ikke var lovhjemmel til at kræve aflivning.
Det omstridte actioncard instruerede således udførligt medarbejderne i, hvad de skulle sige og svare i fald, minkfarmerne modsatte sig, at myndighederne fik adgang til at foretage optælling af minkbesætningerne.
I de tilfælde skulle de ansatte hos politiet understrege, at »beslutningen er truffet«, fremgik det af instruktionen, og at minkfarmerne kunne forvente, »at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel«.
Actioncardet er et særligt interessant element i sagen, fordi det er et af få eksempler på, hvordan myndighederne oversatte statsminister Mette Frederiksens pressemøde 4. november. Sammen med et brev fra Fødevarestyrelsen er actioncardet derudover de eneste eksempler på myndighedernes direkte kommunikation med minkavlerne i de hektiske dage i starten af november 2020.
For både Uffe Stormly og Birgitte Buch gjaldt det, at de deltog i et morgenmøde dagen efter pressemødet – 5. november – hvor Hanne Larsen, Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, gjorde opmærksom på, at man var ved at skaffe den fornødne hjemmel til at aflive minkdyr uden for sikkerhedszonerne.
På trods af det – og det er det Uffe Stormly og Birgitte Buchs brøde bestod i – udarbejdede Rigspolitiet 6. november førnævnte actioncard, der kommunikerede, at beslutningen var truffet. Trods deres viden om den manglende lovhjemmel godkendte både Uffe Stormly og Birgitte Buch actioncardet, inden det blev taget i brug.
I sin beretning understregede Minkkommissionen det indlysende, at actioncardet ikke ligefrem efterlod minkavlerne i zone 3 med det indtryk, at de kunne handle frivilligt.
»Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne ville gribe ind,« som det hedder i beretningen.
Sammenfattet konkluderede Minkkommissionen, at Uffe Stormly og Birgitte Buch havde brudt både sandhedspligten og legalitetspligten, og at deres arbejdsgiver, Rigspolitiet, af samme grund kunne drage dem til ansvar.
Det gjorde Rigspolitiet så 20. september 2022 med henvisning Minkkommissionen. Nu er advarslerne så trukket tilbage, og offentligheden må ikke vide hvorfor.
Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, har vanskeligt ved at se rationalet bag de annullerede sanktioner til de to ledende politimedarbejdere.
»Det er lige så svært – måske endda sværere – end det var i forhold til Barbara Bertelsen at se logikken bag,« siger professoren med henvisning til den annullerede advarsel til Statsministeriets departementschef som ligeledes har vakt behørig undren blandt juridisk kyndige.
»Rigspolitiet må nødvendigvis mene, at afgørelsen om Thorkild Foged også berører de to politifolk, siden de ændrer afgørelsen. Hvordan kan vi dog kun gisne om,« siger Frederik Waage.
Slå skår i tilliden
Her synes det oplagt på ny at dvæle ved forhørsledelsens beretning i Thorkild Fogdes sag, som står tilbage som den eneste udvikling, siden Minkkommissionen afleverede sin beretning for snart et år siden.
Umiddelbart har forhørsledelsens beretning om Thorkild Fogde ikke direkte berøring med den del af sagen, der omhandler actioncardet.
Tværtimod konstaterer forhørsledelsen alene, at Thorkild Fogde ikke var vidende om actioncardets tilblivelse.
Når forhørsledelsens konklusioner resulterede i annullerede sanktioner til ledende embedsmænd som Barbara Bertelsen skyldtes det, at Thomas Rørdam og co. ikke mente, at pressemødet 4. november havde karakter af en instruks til myndighederne om at påbegynde aflivningen af mink.
Dermed blev det mindre afgørende, om de ledende embedsmænd rejste spørgsmålet om den manglende hjemmel før og umiddelbart efter pressemødet.
Pressemødet 4. november nævnes dog ikke med ét ord i Minkkommissionens retlige vurderinger af Uffe Stormly og Birgitte Buch. Her er det alene actioncardets tilblivelse, der dvæles ved.
»De har skrevet de kort på egen hånd og foranstalter, at man handler uden lovhjemmel,« konstaterer Frederik Waage.
»Vi kan kun gisne om, hvordan Rigspolitiet er nået frem til en anden vurdering, men det styrker ikke tilliden til forvaltningen, at der ikke er nogen forklaring,« siger han.
Med de to seneste annulleringer er det alene Tejs Binderup, tidligere afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet samt Hanne Larsen, daværende veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, der står tilbage med en advarsel for deres rolle i minksagen.
