Mattias Tesfaye efter fredning af Hjort: »Jeg kan godt tælle til 90«

Der er ikke flertal i Folketinget til at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet. Nu reagerer justitsminister Mattias Tesfaye (S), der vil meddele Rigsadvokaten, at der ikke kan rejses tiltale mod tidligere Venstre-minister.

»Jeg kan godt tælle til 90. Jeg har fundet ud af, at der ikke er 90 medlemmer af Folketinget, der vil ophæve immuniteten,« siger Mattias Tesfaye (S) under et samråd i Folketingets Retsudvalg. Philip Davali/Ritzau Scanpix

På et samråd i Retsudvalget foreholder Mattias Tesfaye (S) sig i skrivende stund til, at der ikke er flertal i Folketinget for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet.

Tesfaye fortæller, at han vil meddele Rigsadvokaten, at der ikke kan rejses tiltale mod Venstre-nestoren.