Hjort er endegyldigt fredet

Folketingsflertal skulle ophæve Hjorts immunitet, hvis han skulle tiltales i lækagesag, men det findes ikke.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folketingsmedlemmerne Orla Østerby og Naser Khader, der er løsgængere, stemmer ifølge Ritzau ikke for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i lækagesag.

Det oplyser Orla Østerby til Ritzau i en sms.

Ritzau oplyser, at løsgænger Naser Khader har stemt mod ophævelsen af immuniteten.

Dermed er Hjort Frederiksens immunitet fredet, da der ikke kan findes et flertal i Folketinget for at ophæve immuniteten.

Rigsadvokaten har ellers indstillet til, at der rejses tiltale mod Hjort Frederiksen i sagen, hvor detaljerne ikke kendes af offentligheden.

Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men hvis Hjort skulle tiltales, mens han er folketingsmedlem, skulle et flertal i Folketinget ophæve Hjort Frederiksens immunitet. Altså 90 mandater.

Det lader sig ikke gøre, efter at De Konservative og Østerby, som engang var konservativ, torsdag har meldt ud, at de ikke vil stemme for at ophæve immuniteten.

Hjort Frederiksen har for længe siden meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Det finder senest sted 4. juni 2023. Derefter er Hjort Frederiksen ikke længere beskyttet af sin parlamentariske immunitet.

Sagen er derfor ikke afsluttet endnu. Rigsadvokaten kan sende sagen frem til Justitsministeriet igen, når Hjort Frederiksen ikke længere er folkevalgt.

I sager om eksempelvis statshemmeligheder er det ifølge loven altid justitsministeren, der træffer endelig afgørelse om tiltalerejsning.

Hjort Frederiksen mener ikke, at han har gjort noget forkert. Han siger selv, at sagen drejer sig om, at han har bekræftet et kabelsamarbejde mellem Danmark og USA. Det har medierne tidligere skrevet om. Men det var uden officiel bekræftelse af samarbejdet.

Sigtelsen omhandler en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Den drejer sig om læk af oplysninger om sager, »hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror«. Strafferammen er fængsel i op til 12 år.

/ritzau/