Lyt til hendes ord: Kontorchefen skal senere på pension end mureren

Mette Frederiksen vil finde en »social balance«. Skal det ske, så kræver det andet og mere end en lavere stigningstakt for pensionsalderen. Derfor peger alt på, at Socialdemokratiet pønser på noget andet og langt større.

Statsminister Mette Frederiksen er meget optaget af en »social balance«, når det gælder pensionsalder. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I tre dage har Mette Frederiksen været uklar. Givetvis helt bevidst.

Skiftevist har hun afvist at svare eller givet uklare og flertydige meldinger på spørgsmålet om, hvilken model for fremtidens pensionsalder, hun forestiller sig. »Det har vi ikke taget stilling til.«