Sygeplejerskerne er ikke blandt de faggrupper, der har brug for at få højere løn. Tværtimod tjener sygeplejerskerne i udgangspunktet en smule mere, end de burde.
Det er en af konklusionerne i den rapport, som Lønstrukturkomitéen tirsdag fremlægger på et pressemøde i København.
Pædagogmedhjælpere og rengørings- og husassistenter er dem, der tjener mindst i forhold til deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.
Også pædagoger og serviceassistenter er blandt de faggrupper, der tjener for lidt, mener Lønstrukturkomitéen.
Diplomingeniører, yngre læger og it-medarbejdere ligger til gengæld i den anden ende af spektret. De tjener markant mere, end de burde, set i forhold til ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.
Lønstrukturkomiteen tager dog forbehold for, at løn består af mange elementer og ikke gøres op på samme måde for alle personalegrupper.
For sygeplejerskernes vedkommende betyder det, at hvis man fraregner deres genetillæg for eksempelvis nat-, aften- og weekendarbejde, tjener de lidt mindre, end de burde – igen baseret på ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.
»Vi kan ikke tage stilling til, hvad der er en korrekt løn,« siger komitéformand Torben M. Andersen på pressemødet.
»Vi kommer heller ikke med anbefalinger,« tilføjer han.
Torben M. Andersen er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
Lønstrukturkomiteen har kigget på gennemsnitslønnen for 50 udvalgte faggrupper.
Lønstrukturkomiteen blev nedsat i oktober 2021 under den daværende S-regering.
Komiteen blev nedsat i kølvandet på den store strejke blandt sygeplejersker, der krævede højere løn. Strejken blev afsluttet af Folketinget, som med et lovindgreb forlængede sygeplejerskernes overenskomster.
Lønkomiteen skulle egentlig være kommet med sin rapport inden udgangen af 2022, men den blev forsinket på grund af folketingsvalget 1. november sidste år.
Kort før valget kom S-regeringen med et udspil om fra 2024 at bruge milliarder på at hæve lønnen og forbedre arbejdsvilkårene for offentligt ansatte i de kommende år.
Fra 2030 skulle der bruges tre milliarder kroner årligt på dette.
Forslaget blev videreført i SVM-regeringens regeringsgrundlag.
Her fremgår det, at »regeringen vil derfor invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd«.
/ritzau/
