Der er den grønne bio-spand, beholdere til plast, papir og glas, en anden til pap og endnu en til konserves.
Affaldssortering i København kan som bekendt være en avanceret størrelse at navigere i i takt med, at kommunen de senere år har specificeret de forskellige affaldsstykker ud i stadig flere forskellige beholdere. I dag kan affald placere sig i 10 forskellige kategorier for indbyggerne i Københavns Kommune.
I fremtiden kan flere meget vel støde til.
Mandag eftermiddag behandler Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune således en indstilling fra forvaltningen, der lægger op til, at bleer i fremtiden skal sorteres særskilt.
Ifølge Politiken ender 46 mio. brugte bleer i øjeblikket i restaffaldet, og Teknik- og Miljøudvalget har regnet sig frem til, at 3.400 tons bleaffald kan blive genavendt.
Forvaltningen lægger op til en ordning, der vil indebære, at der vil blive placeret en beholder ved de etageejendomme, hvor de kan se, at der bor mindst seks børn under fire år. Videre vil 200 af byens institutioner få opstillet en beholder, ligesom villaer vil få mulighed for at tilvælge det, skriver Politiken.
»Da jeg hørte det første gang, tænkte jeg også, hvordan genanvender man bleer? Men det er jo ligesom vores drikkekartoner, som vi også er begyndt at smide ud med plastaffaldet, så det kan blive genanvendt«, siger Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmesteren til Politiken.
Politiker frygter slagside
Mere skeptisk stiller hendes kollega i Borgerrepræsentationen, Laura Rosenvinge (S), sig an.
I debatindlæg hos Altinget advarer hun om, at grænsen er ved at være nået for, hvor meget sortering kommunen kan kræve af borgerne.
Overfor Berlingske understreger hun, at Socialdemokratiet på Københavns Rådhus endnu ikke har lagt sig fast på en position i spørgsmålet. Laura Rosenvinge påpeger dog, at der er åbenlys social slagside, man skal være opmærksom på.
»Det, jeg har brug for at sætte en streg under, det er, at affaldssortering presser de små køkkener. Det er folk, der bor mindre, som det går hårdest ud over, og dermed får det en social slagside,« siger politikeren.
Laura Rosenvinge ærgrer sig videre over, at de mange affaldscontainere ultimativt kan ende med at spolere de mange gårdmiljøer i København.
»I den ideelle verden ville vi have brugt alle ressourcer på automatisk affaldssortering,« siger Rosenvinge.
Sammenfattende påpeger hun, at kommunens strategi med at overlade affaldssorteringen til den enkelte borger på et tidspunkt risikerer at tippe.
»Kildesorteringen har den åbenlyse fordel, at den er billig. Det er københavnerne, der bruger tid og kvadratmeter på det. Men skal vi blive ved med at finde på nye fraktioner, som den enkelte så får ansvaret for at sortere? Eller er det på tide, at vi overvejer en anden løsning; nemlig at sortere mere af affaldet centralt, så vi flytter arbejdsbyrden væk fra den enkelte,« som hun skriver hos Altinget.
Vedtager Teknik- og Miljøudvalget at gå videre med forslaget, vil det i første omgang blive sendt høring.
