Løkke i sin nytårstale: »Lad mig stoppe her. For der er noget andet, som er vigtigt at få sagt«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte en stor del af sin nytårstale på at advokere for nødvendigheden af internationalt samarbejde og Danmarks deltagelse heri. Han varmede samtidig op til regeringens ventede udspil til en reform af sundhedsvæsenet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt i dag sin sidste nytårstale inden det kommende folketingsvalg. Her ses han under sidste års nytårstale, 1. januar 2018. Bax Lindhardt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i den forløbne valgperiode til hudløshed gentaget, at det går godt i Danmark – ikke mindst økonomisk qua en høj beskæftigelse og færre borgere på offentlig forsørgelse.

Og Lars Løkke Rasmussen kunne let, sagde han, da han tirsdag aften holdt sin sidste nytårstale inden næste folketingsvalg, »holde en hip-hip-hurra tale om, hvor fantastisk det går«.