Løkke afliver endegyldigt DFs »Dexit«-ønske: »Det bliver ikke med mig«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen nægter at stå i spidsen for en regering, der vil lede Danmark i retning af et europæisk exit. Forud for en stor tale om EUs fremtid i Bruxelles afviser han dermed et ønske fra flere DF-politikere.

BRITAIN-EU/
Søndag drog Lars Løkke Rasmussen til Bruxelles for at nikke ja til Brexit. En eventuel dansk skilsmisse fra EU – et Dexit – bliver ikke »med ham som deltager«, forsikrer han. Foto: Yves Herman/Ruters Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

Det er ikke så få gange, Lars Løkke Rasmussen efterhånden er rejst til Bruxelles for at mødes med sine europæiske kolleger i EUs futuriske domiciler.

»Og jeg kan faktisk ikke rigtig huske et topmøde, der ikke har været et krisetopmøde,« siger den danske Venstre-statsminister.

Global finanskrise, sydeuropæisk gældskrise, flygtninge- og migrationskrise. I det seneste årti har europæiske ledere været på lidt af en røgdykkeropgave. Så sent som i søndags drog Lars Løkke Rasmussen til den belgiske hovedstad for at nikke ja til skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU, der skal afslutte den seneste af samarbejdets migræner: Brexit.

Onsdag er den danske statsminister på den igen, når han i Europa-Parlamentet skal lancere sit bud på en europæisk fremtidsvision næsten præcis et halvt år før næste europaparlamentsvalg.

EU-medlemslandenes stats- og regeringschefer har på skift i 2018 givet deres syn på »Europas fremtid« til kende.

Lars Løkke Rasmussen er nummer 13 i talerækken og følger efter den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som har meddelt, at denne valgperiode bliver hendes sidste. På Venstres nylige landsmøde angav Løkke selv »migrationspolitikken« som en væsentlig forklaring på retræten for tyskeren, der i et årti har været Europas mest magtfulde politiker.

Han rejser derfor til attachéhovedstaden med et budskab om, at de europæiske politikere ikke kun skal gentage budskabet om EU som »fredens projekt« over for yngre generationer, men også lytte mere til befolkningerne, hvis EU-samarbejdet skal bestå.

»Hvis ikke vi på en eller måde revitaliserer det her og håndterer dagens aktuelle problemstillinger, gambler vi med den folkelige opbakning,« siger han.

Budskabet er næppe overraskende. Men Lars Løkke Rasmussen mener, at de andre lande kan lære af danskerne, som ifølge tal tal fra EU-Kommissionens meningsmålingsinstitut, Eurobarometer, er blandt de mest EU-positive befolkninger i unionen.

»Det er jo på mange måder et paradoks,« siger han, eftersom Danmark »mange steder bliver betragtet som et land, der søger mod periferien af det europæiske fællesskab med vores mange folkeafstemninger og forbehold«.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at vi – også på grund af folkeafstemningerne – faktisk har haft en ret levende EU-debat i Danmark gennem 30 år,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V)

»Sandheden er jo faktisk, at mange af de her kriser er blevet håndteret«


EU-debatten er »ligesom et ægteskab«

​Forud for det kommende europaparlamentsvalg har flere politikere fra de EU-positive partier givet udtryk for et ønske om, at EU-debatten frem mod valget kommer til at handle mere om konkret politik, end om man er for eller imod EU. Et ofte benyttet argument er, at EU er en »politisk arena«, hvor man godt kan være uenig i politikken uden at være imod systemet.

»Når Folketinget fra tid til anden måske laver en eller anden regulering, hvor man tænker, at »det var dog helt på månen«, er det jo ikke sådan, at man rejser sig op og siger, at »jeg er også imod det danske folkestyre, skulle vi ikke afvikle det«,« siger Lars Løkke Rasmussen med et klassisk argument.

Fem ud af Danmarks 13 europaparlamentarikere er EU-skeptikere eller -modstandere. Og mellem en fjerde- og en tredjedel af Folketingets medlemmer er det samme. Tror du nogensinde, vi kan få den debat, når så mange tydeligvis ikke finder projektet legitimt?

»Det er jo et grundvilkår. Det må man jo bare tage ned,« siger Lars Løkke Rasmussen og uddyber:

»Det har været et grundvilkår i den danske EU-debat, at den i hvert fald i perioder har været enormt polariseret, ja/nej. Og jeg vil bare slå et slag for, at EU er en realitet, vi er med i, og i stedet for at slås om, hvordan konstruktionen er, skal vi jo bruge vores indflydelse til at præge den.«

Ikke desto mindre erkender Løkke selv, at han har »justeret« sin egen attitude i EU-debatten i en erkendelse af, at EU-tilhængere har et ansvar for at tale projektet op.

»Det er jo ligesom et ægteskab: Hvis man kun siger de ting, der irriterer, til hinanden, falder det fra hinanden på et tidspunkt.«

Tror du, det reelt kan falde sammen?

»Nej, jeg tror, at Brexit i mange år frem vil stå som en meget, meget stærkt »reminder« om, at det ikke er vejen frem,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V)

»Venstre kan ikke deltage i en regering, der har den ambition, at Danmark skulle forlade EU«


Afviser Dexit-afstemning

Ikke desto mindre har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ved flere lejligheder siden Brexit-afstemningen i juni 2016 nævnt muligheden for en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab – en såkaldt »Dexit«-afstemning – når den britiske aftale foreligger, Storbritannien har forladt EU, og vælgerne kan tage stilling ud fra, hvordan det går briterne.

DF bejler til Venstre om at indgå et regeringssamarbejde, hvis blå blok vinder næste valg. I sidste uge kaldte europaparlamentariker og folketingskandidat Morten Messerschmidt det i programmet »Borgen Late Night« for en mulighed, »at man i et regeringsgrundlag skriver ind, at det er en ny regerings politik, at Danmark på sigt, når man kender alternativet og mulighederne, skal afsøge sådan en folkeafstemning«.

Direkte adspurgt herom siger Lars Løkke Rasmussen:

»Det bliver ikke med mig som deltager.«

Han uddyber:

»Det hænger sammen med – uden at det på nogen måde må lyde arrogant – at man jo skal spørge en befolkning, hvis man ønsker at ændre noget. Det giver ikke nogen mening, at en regering sætter sig selv i spidsen for at spørge danskerne, om vi ikke skulle melde os ud, hvis en regering ikke selv kan anbefale det og har det som ambition. Det er jo helt på hovedet. Venstre kan ikke deltage i en regering, der har den ambition, at Danmark skulle forlade EU.«

Der har man jo fra DFs side sagt, at det kan man godt have to forskellige holdninger til i en regering.

»Det er noget, der hedder holdninger, og der er noget, der hedder handling. Det står mig lidt uklart, om det her er Dansk Folkeparti, eller om det er personer i Dansk Folkeparti, der bliver ved med at stille det her grundlæggende spørgsmål,« siger statsministeren og uddyber:

»Jeg vil bare sige det benhårdt: Venstre kommer aldrig til at sidde i en regering, der som en del af regeringens handlingsprogram har den tanke at sætte en proces i gang, der vil føre til, at vi melder os ud af EU. Det kommer ikke til at ske.«

Det var tirsdag ikke muligt for Berlingske at få et interview med Kristian Thulesen Dahl.

Fremtiden for EU er »både-og«

Lars Løkke Rasmussen har derimod gødet jorden for en debat om Danmarks forsvarsforbehold, som især forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har omtalt som en klods om benet. Men statsministeren gentager, at han ikke har konkrete planer om at sætte forbeholdet til afstemning.

Skeptikere frygter, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil føre til, at Danmark bliver en del af en egentlig EU-hær. Så sent som i sin tale til Europa-Parlamentet tidligere på måneden slog Angela Merkel – i lighed med Frankrigs præsident Emmanuel Macron – et slag for »en ægte Europa-hær«.

Statsministeren afviser derimod, at Europa-hæren er på trapperne, og henviser til, at han har mødtes med netop Macron og Merkel i den seneste uge.

»Jeg har selv den opfattelse af dem begge to, at de fra tid til anden udtaler sig med en vidtløftighed, som afviger fra dansk, pragmatisk sprogbrug,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener selv mener, at en Europahær ville risikere at skade forholdet til NATO-partneren USA:

»Og helt ærligt, når man så kommer under de store overskrifter og de flammende taler, synes jeg egentlig at opleve, at det er der også en relativt pæn konsensus om.«

Lars Løkke Rasmussen skal som bekendt holde tale om »Europas fremtid«. Men synes han egentlig selv, at EUs fremtidsudsigter i dag er lysere eller mørkere, end da han igen blev statsminister i 2015?

Svaret er »lidt både-og«.

Brexit tæller ned, men »sandheden er jo faktisk, at mange af de her kriser er blevet håndteret«.

»Tag den græske gældskrise, som hev en masse energi ud af os, finanskrisen, migrationskrisen – ja, så har Europa jo håndteret det,« siger statsministeren.

»Men det har taget tid.«