Lars Sandahl bifalder diskussion om nedlukninger: »Vi bliver nødt til at komme ud af den kolossale krisestyring«

Vi bliver nødt til at diskutere mere nuanceret, hvordan vi finder andre måder at håndtere coronasmitten, så vi kan undgå fremtidige nedlukninger, mener Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Vi bliver nødt til at have en mere nuanceret debat om, hvordan vi lever med coronavirussen på sigt, mener Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, er glad for, at en række eksperter torsdag i Berlingske kommer med et opråb om at fjerne coronaens særstatus og acceptere, at den vil være en del af vores hverdag fremover.

»Det er også det, vi er kommet frem til. Vi kan se, at det her er noget, vi bliver nødt til at forholde os til i rigtig, rigtig lang tid, måske altid,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Der er stigende, international bekymring for flere bølger af covid-19-udbrud på grund af blandt andet varianter som den sydafrikanske og brasilianske, der kan overvinde antistoffer. Og på den baggrund er det eksperternes klare budskab, at man skal forlade coronavirussens nuværende særstatus og regeringens ekstreme forsigtighedsprincip og begynde at betragte coronasmitten som en blivende del af vores hverdag og sygdomsbillede.

Derfor skal der findes andre værktøjer end nedlukning, som en af landets mest respekterede eksperter, professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og medlem af regeringens såkaldte referencegruppe, Lone Simonsen, siger:

»Én ting er at lukke ned, mens vi venter på, at det slutter lige om lidt med vaccinerne. Det er en helt anden sag, når vi går ind i et langt stræk, hvor nye varianter måske overvinder immuniteten igen og igen,« siger hun:

»Så er der i mine øjne ingen tvivl om, at nedlukning er noget, som der skal ses på igen fra alle vigtige vinkler såsom folkesundhed og økonomi. Vi kan næsten ikke bære de nedlukninger gang på gang, og derfor er vi nødt til at turde tænke det på en ny måde og finde alternative strategier, så længe vi har sikret dem i højrisiko.«

Lars Sandahl Sørensen er enig og siger, at fordi vi ikke har vidst, hvad vi stod overfor, mens coronaen udviklede sig meget alvorligt i lande omkring os, »har vi kørt en meget, meget ekstrem hård krisestyring og nedlukning af samfundet«.

Det har der også været brug for, og meget er gået godt i håndteringen af krisen, understreger han, men nu er det tid til at finde andre veje, hvis epidemien bliver ved med at være en del af hverdagen.

»Vi har nu mere viden om sygdommen og epidemien og om de enormt voldsomme konsekvenser af at lukke et samfund ned på alle mulige planer. Det er desværre ikke kortvarigt, men noget, vi skal finde løsninger for på langt sigt, ligesom med en lang række andre farer og sygdomme i samfundet. Derfor bliver vi nødt til at have en mere nuanceret debat om, hvordan vi lever med de risici på sigt. Hvordan forstår og taler vi bedre om de ekstremt skadelige og alvorlige konsekvenser af de samfundsnedlukninger, som vi foretager?« spørger han.

Ligesom trafikulykker

Lars Sandahl Sørensen peger her på, at Dansk Industri er kommet med et udspil for netop en anden måde at håndtere epidemien på ved for eksempel at indrette vores adfærd, så smitten ikke spreder sig voldsomt. Det kan være massiv testning med mobile teststationer, der bliver en del af danskernes dagligdag, at finde de mest effektive restriktioner, så man i stedet kan lempe dem, der ikke giver nok effekt, og et stort fokus også vaccination og genvaccination.

»Vi skal have en accept af, at det ikke er en bølge, der skyller ind over Danmark og verden i en periode, men at det er tidevand, der vil være der i forskellig grad. Og ligesom vi håndterer kræft, og trafik- og færdselsulykker og andre smitsomme sygdomme som influenza skal vi lære at leve med sygdommen og minimere den voldsomme smittespredning.«

Med de nye mutationer er det så ikke et problem, at det, der virker i dag, ikke virker i morgen, og vi derfor bliver nødt til alligevel at leve med nedlukninger?

»Jo, videnskaben siger, at det her givetvis vil komme i bølger og i varianter ind over os gennem mange år, ligesom mange sygdomme gør. Teknologien løber jo hurtigt, og jeg tror på, at teknologien i høj grad kan hjælpe os, men vi bliver nødt til at komme ud af den kolossale krisestyring og alverdens virologiske matematiske modeller, som i virkeligheden består af en masse komponenter, som vi ikke har fuld indsigt i, så vi som verdenssamfund bliver bedre til at forstå den her virus og indstille os på, at den bliver mere langsigtet,« siger han:

»De ting, som vi for eksempel har gennemført på arbejdspladserne, er jo kolossalt effektive. Mange steder kan man fortsætte med at arbejde på grund af nye protokoller, man har indført, og der er ekstrem lav smittespredning i de virksomheder, fordi man har fundet en måde at styre det på. Det gælder også resten af samfundet, skoler og institutioner. Lige så kreative vi er til at finde krisestyringsmekanismer, lige så dygtige og kreative må vi blive til at finde løsninger til at indrette os, når det her er et grundvilkår.«

Kultur som i Asien

Men er det ikke forståeligt, at de ansvarlige politikere, som lige nu skeler til for eksempel Portugal, hvor ambulancer holder i kø for at komme af med coronapatienter til overfyldte hospitaler, bruger det greb de ved virker, nedlukning, for at undgå en situation som i Portugal frem for mere eksperimentelle metoder?

»Jo, det er fuldt forståeligt, og jeg har meget ofte udtrykt forståelse og respekt for situationens alvor og også for de meget skrappe restriktioner. Men vi bliver dog klogere hele tiden, og derfor bliver vi også nødt til at have det lidt længere lys på, hvis det er en grundforudsætning med corona på langt sigt. Og jeg sidder slet, slet ikke og siger, at vi skal droppe alle restriktioner i morgen, jeg har fuld forståelse for, at vi har reageret meget markant. Vi er bare nødt til at have en diskussion om, hvordan vi laver en ansvarlig genåbning af samfundet, og hvordan vi som samfund lærer at leve med det her på en ansvarlige og god måde,« siger Lars Sandahl Sørensen og fortæller, at han på rejser i Asien har set, hvordan de før coronavirussen har lært at leve med truslen fra epidemier.

»Hvis du tager Japan, Taiwan, Singapore eller Sydkorea, så har man jo i århundreder levet med truslen fra epidemier. Der bor man tæt og har været opmærksom på faren ved epidemier, og derfor har man indrettet sig med en adfærd og med systemer, som er integreret i kulturen og administrationen af landet, hvis der udbryder epidemier. Den forståelse har vi slet ikke i vores del af verden, men det er en kulturforandring, der skal til for at minimere og håndtere epidemier fremover.«