Kommission om Støjberg-sag: Folketinget fik »urigtig eller vildledende« information

Folketinget har i flere tilfælde fået »urigtig«, »vildledende« eller »misvisende« beskrivelse af centralt hændelsesforløb i Støjberg-sagen om instruksen om adskillelsen af asylpar, som først Folketingets Ombudsmand og nu også Instrukskommissionen har fundet ulovlig.

Det skriver Instrukskommissionen i sin delrapport, som er offentliggjort mandag. Her opsummerer kommissionen Inger Støjbergs rolle:

»Under samråd AT og AU den 1. juni 2017 fremkom Inger Støjberg med en række udtalelser vedrørende ordningen, som efter kommissionens opfattelse samlet set tegner et urigtigt billede af forløbet den 10. februar 2016. Den beskrivelse af ordningen, som blev givet under samrådet, fremgik af talepapiret og beredskaberne og var således udarbejdet af embedsværket,« skriver kommissionen.

»Uanset dette har kommissionen fundet, at Inger Støjberg ikke kan have været i tvivl om, at hendes beskrivelse under samrådet af den ordning, der den 10. februar 2016 blev fastlagt i pressemeddelelsen, var urigtig og misvisende. Den urigtige og misvisende beskrivelse af disse forhold blev senere gentaget i flere folketingsbesvarelser og efterfølgende samråd,« skriver kommissionen.

Kommissionen skriver mere specifikt om oplysningen af Folketinget, at den finder, at Folketinget i en række tilfælde fik en urigtig eller vildledende beskrivelse af det hændelsesforløb, som kommissionen har lagt til grund.«

Kommissionen uddyber det i rapporten med, at den mener, at beskrivelsen af den administration, der fandt sted i Udlændingestyrelsen på baggrund af instruksen »navnlig for så vidt angår administrationen i februar og begyndelsen af marts 2016, hvor størstedelen af parrene blev adskilt – var urigtig.«

Kommissionen tilføjer, at den dog ikke har fundet »tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at Inger Støjberg på de tidspunkter, hvor hun beskrev denne administration, var klar over, at beskrivelsen var urigtig«.

Kommissionen mener endvidere, at Inger Støjbergs omtale af fire piger, som var blevet »reddet« af praksisændringen, var »misvisende og med til at tegne et billede af ordningens virkning, som omstændighederne i sagerne ikke gav grundlag for«.