Kofod kan ikke garantere at børn fra Syrien kommer til Danmark

Senest 15. maj har en arbejdsgruppe afdækket, om børn i syriske lejre kan hjemtages uden deres mødre.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og regeringen vil gerne hjælpe børn med dansk tilknytning, som sidder i syriske fangelejre, men det er fortsat uklart, om børnene kommer til Danmark. Billedet er fra et møde om sagen i sidste uge. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kan ikke garantere, at børn med dansk tilknytning, som sidder i syriske fangelejre, kommer til Danmark.

Regeringen har tirsdag meldt ud, at den opretter en såkaldt taskforce, altså en arbejdsgruppe, som senest 15. maj skal finde løsninger til at få børnene til Danmark. Men uden deres forældre.

Ritzau har talt med Kofod om sagen.

Og det står fast, at udenrigsministeren ikke kan svare "ja" på spørgsmålet om, hvorvidt de i alt 19 børn ender i Danmark i sidste ende.

Kommer de børn med dansk tilknytning, som sidder i syriske fangelejre, til Danmark? Ja eller nej?

»Det arbejde, vi sætter i gang, og jeg er rigtig glad for, at der er bred politisk opbakning til det, har det mål, at børn af danske forældre kan komme til Danmark hurtigst muligt.«

Var det et ja eller nej?

»Det er det, som er målet med arbejdet. Vi sætter taskforcen i gang, så børn af danske forældre kan komme til Danmark hurtigst muligt.«

Kommer børnene, uanset det taskforcen måtte komme frem til, til Danmark? Ja eller nej?

»Det er at foregribe arbejdet. Det, vi er enige om, er, at vi tager de nødvendige videre skridt i forhold til børn af danske forældre i lejrene i Syrien.«

»Det er klart, at vi kommer med forskellige udgangspunkter i denne sag, men det vi har til fælles på tværs af standpunkterne i forhold til forældrene, er, at vi gerne vil hjælpe børnene.«

En række eksperter mener og eksempler fra udlandet viser, at børnene ikke kan hjemtages uden deres mødre. Hvorfor skal en taskforce bruge halvanden måned til at undersøge det?

»Det er en kompleks problemstilling, og ingen har sagt, at det er nemme spørgsmål, som skal besvares.«

»Kigger vi til udlandet, er der også forskellige måder at håndtere det her på. Netop derfor vil vi lave en dansk model for, hvordan vi hjælper børnene.«

Er det godt nok for dig, at der bor børn med dansk tilknytning i lejre under kummerlige forhold, som nu skal vente yderligere halvanden måned, før der muligvis sker noget nyt i forhold til, om de kan komme til Danmark?

»Parallelt med det arbejde, vi sætter i gang, fortsætter belysningen af de konkrete sager. Og vi iværksætter tiltag i lejrene. Det er humanitær hjælp via nødhjælpsorganisationerne. Vi stopper ikke et spor. Vi tager alle spor på én gang.«

Ser man bort fra taskforcen, så findes der allerede en myndighedsgruppe, som blandt andet ser på børnenes forhold i Syrien. Hvorfor er der så brug for endnu en arbejdsgruppe?

»Det er ikke korrekt. En myndighedsgruppe belyser en konkret sag, når den bringes op, så det kan jeg ikke gå ind i.«

»Det, vi gør nu, er et arbejde, hvor vi har et mål om at bringe børn af danske forældre til Danmark.«

Regeringen ønsker ikke mødrene til Danmark. Skulle taskforcen komme frem til løsninger, hvor en hjemtagelse af børnene ikke kan ske uden deres mødre, hvad gør regeringen så?

»Partierne i aftalen kommer med forskellige udgangspunkter. Men vi har det til fælles at hjælpe børnene. Og når vi har nogle modeller 15. maj, vil vi igangsætte politiske konsultationer med partierne i Folketinget om den videre proces.

/ritzau/