Johanne Schmidt-Nielsen vil afsætte Pia Kjærsgaard som Folketingets formand

Enhedsliste-profil mener, at Pia Kjærsgaard ikke er kvalificeret til at besidde rollen som Folketingets formand. Hun betegner Kjærsgaards opførsel som »grov«, »firkantet« og »dybt pinlig« og lister flere episoder, som ifølge hende gør formanden uegnet.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) mener ikke, at Pia Kjærsgaard (DF) er dygtig nok til at varetage sit job som Folketingets Formand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er ikke god til sit job, mener Enhedslistens folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen.

»Hun er ikke dygtig nok til at adskille sin egen politiske agenda fra jobbet som formand. Hun er firkantet. Og hun er grov,« skriver Johanne Schmidt-Nielsen på sin Facebookprofil.

I opslaget lister Johanne Schmidt-Nielsen en række grunde til, at hun ikke finder Pia Kjærsgaard kvalificeret til at besidde posten som Folketingets formand.

Over for Berlingske forklarer Johanne Schmidt-Nielsen, at »det er helt oplagt, at man som folketingsmedlem har holdninger til, hvordan formanden er formand. Jeg synes faktisk ikke, at hun er særligt god til det.« og fortsætter:

»Enhedslistens medlemmer har heller ikke stemt på hende som formand, så det er ikke et overraskende synspunkt, men jeg synes, at det ville være helt oplagt i forbindelse med folketingsvalget at få en ny formand, for der har været en række sager, der viser, at dét job er hun faktisk ikke særligt god til at varetage.«

Flere af de »sager«, som Johanne Schmidt-Nielsen henviser til, oplister hun i sit Facebook-opslag.

Hun skriver blandt andet, at Pia Kjærsgaard »misbrugte sin post, da hun stoppede Pelle Dragsted på talerstolen, fordi han sagde, at han mente, at et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti kom med racistiske udtalelser. Uanset, om man mener Pelle har ret i det eller ej, så bør der naturligvis være plads til at sige sådan i salen.«

Johanne Schmidt-Nielsen henviser også til tirsdagens episode i Folketingssalen, hvor Pia Kjærsgaard sendte en sekretær hen til konservatives Mette Abildgaard og bad hende forlade salen, fordi hun havde medbragt sin fem måneder gamle datter.

»Det er så typisk hende, at smide det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard ud af salen, fordi hun en enkelt gang har en baby med under afstemningerne i et nødstilfælde. En baby, der i øvrigt var ganske stille og lå helt roligt på sin mors arm,« skriver Johanne Schmidt-Nielsen.

I opslaget opremser Johanne Schmidt-Nielsen desuden, at hun ikke finder Pia Kjærsgaard berettiget til at varetage formandskabet, fordi hun ifølge Schmidt-Nielsen tilsviner mennesker, der har problemer med at stave. Hun henviser til et tweet, hvor erhvervskvinden Stine Bosse rejser spørgsmål ved Pia Kjærsgaards rummelighed, som dernæst retter Stine Bosses stavemåde med sætningen:

»Det hedder fæstNe… så fat det dog Stine Bosse, og andre, der ikke kan stave.«

Noget som Johanne Schmidt-Nielsen overfor Berlingske betegner som »direkte pinligt« og i opslaget lyder det blandt andet, at »det er simpelthen langt under niveau. Rigtig mange mennesker kæmper med ordblindhed. Det giver dem jo altså ikke mindre ret til at blande sig i den offentlige debat.«

Johanne Schmidt-Nielsen stiller ikke selv op ved næste folketingsvalg, men mener alligevel, at hun som borger i Danmark bør interessere sig for, hvem der er formand i Folketinget.

»Jeg er medlem af Folketinget indtil valget, og jeg har også som helt almindelig borger i Danmark en holdning til politik. Heldigvis må man gerne blande sig i den offentlige debat, selv om man ikke er medlem af Folketinget. Det kan vi alle prise os lykkelige for,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

En fair og ordentlgi behandling af alle folketingsmedlemmer

Folketingets formand Pia Kjærsgaard forklarer selv, at der ikke findes en »drejebog med opskrift på, hvordan formanden skal varetage sin funktion.«

»Enhver ny formand må lægge sin egen linje. Det er vigtigt for mig at være Folketingets tillidsmand over for regeringen, sørge for en fair og ordentlig behandling af alle medlemmer og sikre respekt for det politiske arbejde«, siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er det at besidde formandskabet i Folketinget »en meget særlig rolle, fordi man både er politiker og Folketingets formand, og man holder jo ikke op med at være folkevalgt politiker, fordi man bliver Folketingets formand.« Men at det var »helt utilstedeligt«, at Pia kjærsgaard afbrød Pelle Dragsted på talerstolen. Det viser ifølge Schmidt-Nielsen, at »hun ikke er i stand til at skelne sit eget politiske ståsted fra rollen som formand.«

Pia Kjærsgaard forklarer, at hun ikke vil fralægge sig de holdninger, hun er valgt ind på, og påpeger derudover, at rollen som Folketingets formand ikke betyder, at man man som formand ikke må eller kan være politisk aktiv også.

»Jeg blev i 2015 valgt som formand efter at have været medlem af Folketinget i 31 år. Mine kolleger vidste, hvad det var, de fik. Jeg var fra starten godt klar over, at der ville være emner, som jeg ikke kunne gå ind i som formand. Men jeg er valgt på nogle holdninger, og dem vil jeg ikke bare lægge til side. Formanden er også politisk aktiv, og det har mine forgængere også været.«

Medlemmerne skal rette sig efter formanden

I slutningen af februar skrev også Zenia Stampe (R) et opslag på Facebook under overskriften »AFSÆT PIA KJÆRSGAARD SOM FOLKETINGETS FORMAND«, hvor hun begrunder, hvorfor hun ikke finder Pia Kjærsgaard kvalifficeret til at varetage formandsskabet og afslutter med hashtagget #afsætpia. Opslaget er siden blevet delt mere end 16.000 gange på Facebook.

Men uanset hvad forskellige politikkere kan mene om Pia Kjærsgaard formandskab, er det hende – i kraft af selv samme formandskab – der til enhver tid skal sørge for at opretholde »god orden og værdig forhandlingsreform« i Folketingssalen, og det skal folketingets medlemmer rette sig efter.

»Man kan være enig eller uenig, men der er ingen diskussion om, at det er formanden, der bestemmer, hvad der er god orden og værdigt. Det er jo noget upræcist, hvad det er. Nogle vil fortolke det på en måde og en anden på en anden måde. Det betyder også, at der er et vist spillerum her, og at det afhænger af, hvem der sidder i formandsstolen,« har statsretsekspert Jørgen Albæk Jensen, professor fra juridisk institut ved Aarhus Universitet udtalt til Berlingske.