Statsretsekspert slår fast: Formanden bestemmer i Folketinget – og »sådan må det også være«, børn eller ej

Pia Kjærsgaard var sin gode ret til at sende Mette Abildgaard og hendes baby ud af folketingssalen tirsdag, vurderer statsretsekspert. En formand med en anden indstilling ville ligeledes have været i sin gode ret til at lade mor og barn blive i salen.

Baby-gate
Mette Abildgaard måtte overdrage sin datter Esther Marie til folketingsbetjent Torben Schubert, da hun fik forbud mod at tage datteren med under en afstemning i folketingssalen – og det er helt efter reglerne, vurderer statsretsekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Formanden bestemmer. Punktum.

Det er den politiker, der til enhver tid sidder i formandsstolen i Folketinget, som skal sørge for at opretholde »god orden og en værdig forhandlingsform« – og sørge for at definere, hvad der ligger i det. Og det skal medlemmerne rette sig efter. Sådan er det.

Derfor var Pia Kjærsgaard (DF) også i sin gode ret til at bede Mette Abildgaard (K) om at forlade Folketingssalen, fordi hun havde sin fem måneder gamle datter, Esther Marie, med på armen.

Og hvis der havde siddet et andet medlem af Folketingets præsidium i formandsstolen, der, som Enhedslistens Christian Juhl har givet udtryk for, ville finde det helt i orden, at der var småbørn i Folketingssalen, ville det også være helt efter reglerne.

Det fastslår statsretseksperten, professor Jørgen Albæk Jensen fra juridisk institut ved Aarhus Universitet, efter at det har medført en intens debat, at Pia Kjærsgaard tirsdag sendte det konservative medlem og nybagte mor, Mette Abildgaard, ud af Folketingsalen med sin baby.

»Man kan være enig eller uenig, men der er ingen diskussion om, at det er formanden, der bestemmer, hvad der er god orden og værdigt. Det er jo noget upræcist, hvad det er. Nogle vil fortolke det på en måde og en anden på en anden måde. Det betyder også, at der er et vist spillerum her, og at det afhænger af, hvem der sidder i formandsstolen,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Småbørn i salen er en »uskik«

Selv støtter professoren Pia Kjærsgaard og kalder det en »uskik« at have småbørn med i folketingsalen, hvilket kan gøre det svært at opretholde en værdig forhandlingsform, »hvis de skriger og skal ammes«. Et barn gør måske ikke den store forskel, men hvad hvis det nu er ti børn, og skal man så acceptere, at de løber rundt og leger?

»Lige pludselig skal der måske være et legehjørne nede i det ene hjørne. Jeg har fuld forståelse for, at man skal kunne være mor, samtidig med man er politiker. Men man kan måske alliere sig med nogen ude på gangene eller på ens kontor, som passer barnet, og jeg synes ikke, at det er mødrefjendtligt at sige, at det ikke hører til inde i folketingssalen,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Tilhængere af, at børn skal kunne komme med i folketingssalen, henviser bl.a. til, at det jævnligt forekommer i parlamenter og folkevalgte forsamlinger andre steder i verden, f.eks. i USA, Spanien og Australien.

Det bør man også kunne rumme i det danske folketing, lyder vurderingen.

»Mon ikke vi skulle få moderniseret hverdagen i Folketinget. Bare en lille smule?« spørger Enhedslistens Christian Juhl.

Den gode orden

Men Jørgen Albæk Jensen henviser til, at der allerede er gjort noget for at regulere adfærden og omgangstonen i folketingssalen i den forretningsorden, man har vedtaget.

Her understreges det blandt andet, at det ikke er tilladt at tiltale nogen direkte under forhandlingerne, og at medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes: hr. eller fru med tilføjelse af navn uden titel. Ministre benævnes med den officielle ministertitel.

Der står også, at »bifalds- og mishagsytringer anses for stridende mod god orden«.

»Skal man så også til at have regler omkring børn, og hvad nu hvis nogen begynder at tage deres hund med? Man kan jo ikke regulere alt på skrift, så jeg tror, man står sig ved at give formanden bemyndigelse til at sørge for ro og orden. Og går han eller hun helt grassat, er der jo den mulighed, at et flertal kan vælge en ny,« siger Jørgen Albæk Jensen.