Joachim B. Olsen har smidt jakkesættet og taget et opsigtsvækkende karrierespring – og nu håber han lidt på en møgsag til sit gamle parti

Mange kender Joachim B. Olsen som en hårdtslående liberal politiker. Men som politisk kommentator er han nu én af dem, der tolker politikernes gøren og laden – i ét tilfælde ved hjælp af et spiritusindtag, der kunne slå selv den tidligere kuglestøder ud. Men hvordan er det at gå fra magtudøver til beskuer – og hvad vil han gøre ved en møgsag i sit gamle parti?

»Jeg var altid i opposition til både blå regeringer og røde regeringer, og det var også derfor, det var så svært for mig, da Liberal Alliance gik i regering,« siger Joachim B. Olsen, som i dag er politisk kommentator hos Ekstra Bladet. Et sted, hvor kommentatortjansen kan tage en uventet drejning. Tobias Kobborg

En flaske italiensk bitter og to små, hvide plastikkrus blev stillet på bordet foran Joachim B. Olsen og hans makker i det interimistiske tv-studie.

Kort forinden havde den tidligere folketingspolitiker for Liberal Alliance, der var i studiet for at følge Folketingets spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S), fået en underfundig idé.