»Jeg må jo finde ud af, om jeg skal have en fremtid på Christiansborg«

Efter ti år i Liberal Alliances top har Simon Emil Ammitzbøll-Bille meldt sig ud af partiet. Han siger, at det handler om uenigheder om den politiske linje, men kan ikke svare på, hvad det er, de er blevet så uenige om i det liberale parti.

Tirsdag blev Liberal Alliance det mindste parti på Christiansborg, efter at Simon Emil Ammitzbøll-Bille meddelte, at han har meldt sig ud. Han kunne ikke blive enig med de tre andre folketingsmedlemmer om den politiske linje, bedyrer han. Oscar Scott Carl

Han havde allerede formuleret Facebook-opslaget om mandagen, så det var klar.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille havde på forhånd bestemt sig for, at det skulle offentliggøres på hans profil, nærmest i det sekund han havde sendt den e-mail til Liberal Alliance, hvori han bekendtgjorde, at han vil melde sig ud af partiet.