Anklagerne begyndte næsten med det samme.
Kort efter regeringen i november meldte ud, at den nye politiskole i Vestdanmark skal placeres i Herning, føg det med beskyldninger om vennetjenester og studehandler.
Var det betaling for, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) støttede Lars Løkke Rasmussen (V) under Venstres formandsopgør i 2014, lød spørgsmålet med Socialdemokratiet som bannerfører.
Dansk Folkeparti holdt igen med kritikken, men efter et forkludret og lukket forløb om placeringen af politiuddannelsen, kan retsordfører Peter Kofod Poulsen nu godt forstå, hvis nogen skulle få den tanke.
Og det bliver ifølge retsordføreren yderligere bestyrket af, at Berlingske mandag kunne fortælle, at Statsministeriet har mørkelagt adskillige dokumenter i sagen om politiskolen.
Berlingske har søgt aktindsigt i processen hos Statsministeriet, og ud af de 154 dokumenter, er mere end halvdelen – 83 – mørklagte. Størstedelen på baggrund af den omstridte paragraf 24 i offentlighedsloven, der omhandler ministerbetjening, og det har fået Peter Kofod Poulsen til at kritisere forløbet.
»Det er et meget stort antal sider, der er taget ud og undtaget fra indsigt. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er meget, meget kritisk indstillede over for ministerbetjeningsreglen, for den betyder jo reelt, at offentligheden har sværere ved at følge med i, hvad der foregår på den anden side af tæppet,« siger retsordføreren.
»Det giver jo næring til alle mulige tanker og idéer hos mange mennesker på den anden side af Borgens tykke mure. Jeg skal ikke sidde og fostre dem, men jeg forstår godt, hvis folk ude på den anden side synes, det her er meget betænkeligt. Det synes jeg også, det er,« fortsætter han.
Særligt Socialdemokratiet har anklaget regeringen for vennetjenester, men det har I holdt jer fra. Hvorfor?
»Jeg synes, vi er gået hårdt til regeringen, men jeg kan bedst lide at have dokumentation for mine påstande. Men man kan da godt få tanken. Jeg kan godt forstå, hvis folk mistænker regeringen for vennetjenester. Mange af regeringens partifæller ude på borgmesterkontorerne i de jyske kommuner har de fuldstændig samme tanker, som Socialdemokratiet giver udtryk for,« siger Peter Kofod Poulsen.
Det er jo en regerings ret at sige, at der er ting, offentligheden ikke skal have indblik i. Bør man ikke stole på, at centraladministrationen har faglighed og ekspertise til at vurdere, hvad der ikke skal frem?
»Nej. Jeg synes, at der i et demokratisk system skal være lempeligere regler end dem, vi har, for, hvordan man kan kigge magthaverne i kortene. Så nej, jeg synes slet ikke, det er et gangbart argument.«
Det forkludrede forløb
Forløbet omkring Danmarks nye politiskole har været særdeles omstridt.
Partierne i politiforligskredsen – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative og Socialdemokratiet – besluttede i november 2015, at politiuddannelsen i Brøndby skal suppleres af en ny skole i det vestlige Danmark på et dengang ikke fastlagt sted.
Forligskredsen blev samtidig enig om, at den nye skole skulle være klar til at optage et nyt hold politielever i 2018.
32 jyske og fynske kommuner bød ind på at lægge jord til politiskolen med i alt 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde, og Rigspolitiet fik med hjælp fra Bygningsstyrelsen til opgave at undersøge buddene.
Oprindeligt var det planen, at Rigspolitiets analyse skulle være klar i midten af juni 2016, så daværende justitsminister Søren Pind (V) inden sommerferien kunne fremlægge en række forslag til politiskolens placering for forligskredsen.
Men inden forligskredsen nåede at mødes, forklarede regeringen, at man ville afsøge muligheden for at etablere en nybygget politiskole, fortæller Peter Kofod Poulsen.
»Vi var ved at tabe næse og mund. For os gav det ingen mening at afsøge muligheder for nybyggeri, før man havde haft mødet i forligskredsen om det andet. Vi havde jo en aftale i forligskredsen om, at man skulle undersøge alt, hvad der var af eksisterende bygninger både på Fyn og i Jylland,« siger han.
Tvivl for rullende kameraer
I november blev Rigspolitiets rapport offentliggjort, og Justitsministeriet udsendte en pressemeddelelse:
»På baggrund af grundige analyser anbefaler Rigspolitiet i rapporten, at en ny politiskole skal etableres som nybyggeri. Rigspolitiet vurderer, at en nybygget skole er den mest attraktive løsning for politiet i forhold til at etablere en moderne og fremtidssikret politiskole,« lød det.
Få dage senere meldte Søren Pind ud, at regeringen agter at placere den nye politiskole i Herning som nybyggeri.
Men da partierne i blå blok en uge senere, 19. november 2016, præsenterede finansloven for 2017, såede DF-formand Kristian Thulesen Dahl pludselig tvivl om politiskolens placering for rullende kameraer.
»Vi har en forståelse i politiforligskredsen om, at man i 2018 skal kunne optage politielever på en vestdansk politiuddannelsessted, og der er det jo svært at forestille sig, at man kan nå at bygge nyt og få politielever ind der,« lød det fra Dansk Folkepartis formand.
Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ville da efterfølgende heller ikke garantere, at Herning skulle huse politiskolen, da han blev spurgt til det foran Finansministeriets glasdør.
Og selvom Søren Pind samme dag kaldte det »et regeringsprærogativ« og fastslog, at »regeringen agter at placere den nye politiskole i Herning«, og at der er tale om en nybygget skole, stod det klart, at placeringen først skulle diskuteres i forligskredsen, inden den endelig beslutning kunne tages.
En beslutning, der endnu ikke er taget – heller ikke efter forligskredsen mødtes i begyndelsen af december hos den nye justitsminister, Søren Pape Poulsen (K).
»Det møde kom der ikke noget ud af. Vi kommer overhovedet ikke nærmere hinanden. Jeg tror, det er meget diplomatisk og politisk korrekt at sige, at vi på det møde fandt ud af, at vi er utroligt uenige om det meste,« siger Peter Kofod Poulsen.
Ingen gul seddel i lommen
Forligskredsen skal mødes igen i begyndelsen af 2017. Og Peter Kofod Poulsen understreger, at Dansk Folkeparti står fast på aftalen om, at skolen skal kunne optage politielever i 2018. Han er derfor heller ikke enig i, at Rigspolitiets rapport konkluderer, at nybyggeri er den bedste løsning.
»Der er tre bygninger i tre forskellige kommuner, der scorer en højere karakter end nybyggeri på de parametre, der måles på. Det, synes jeg jo, er et rigtig stærkt argument for at sige, at der er eksisterende bygninger i Vestdanmark, der kan bruges,« siger han.
Men i rapporten står: »Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for politiet i forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter«. Hvorfor ikke lytte til det?
»Hvis man giver folk frit valg på alle hylder, tror jeg, at alle ville have nyt. Men det, der eksisterer i forvejen, er jo ikke nødvendigvis dårligt. Jeg synes ikke, vi skal bruge over en halv milliard på at bygge en ny politiskole – det kan gøres billigere, og vi har en forventning om, at det forhåbentlig også kan gå hurtigere,« siger Peter Kofod Poulsen.
Hvis I kun skal diskutere eksisterende bygninger, er Herning umiddelbart udelukket. Samtidig står der i regeringsgrundlaget, at en ny politiskole skal ligge i Herning. Vil det ikke være et kæmpe politisk nederlag for regeringen at skulle anerkende en anden placering?
»Det kan jeg ikke rigtig tage stilling til. At regeringen har valgt at skrive det ind i regeringsgrundlaget, må de jo om. Vi kan jo ikke gøre noget ved, at de har valgt en proces, som kan gå hen og blive besværlig for dem selv. Det er ikke vores ansvar.«
Kan du sige helt klart, at det bliver uden støtte fra jer, hvis der skal bygges en ny politiskole?
»Det kan jeg ikke forestille mig.«
Det kan du ikke forestille dig? Men hvad skulle der til?
»Jamen, det kan jeg virkelig ikke se for mig. Det ville være en mærkelig situation.«
Hvad hvis der kom en løsning med en nybygget politiskole, der kunne optage elever allerede fra 2018 – ville I kunne gå med til det?
»Man kan jo forestille sig alle mulige ting. Men det der har jeg ikke hørt om endnu.«
Rigspolitiet er kommet med bud på eksisterende bygninger i Vejle, Skanderborg og Holstebro – er der en af de tre, I foretrækker?
»Jeg har ikke en gul seddel i inderlommen med et bynavn på. Rigspolitiet og regeringen må i fællesskab finde ud af, hvilken eksisterende bygning de vil indstille, og så bakker vi op om det,« siger Peter Kofod Poulsen.
Justitsministeren ventes at indkalde partierne i forligskredsen til et møde om politiskolen inden for den nærmeste fremtid.