»Jeg håber, du bliver lige så glad for dit valg, som jeg er,« skrev Ida Auken til Jens Rohde – i dag er de begge ude igen

To af de Radikales største profiler har nu forladt partiet. Tidligere på ugen forlod Jens Rohde midterpartiet, og nu siger også Ida Auken farvel. Begge kom til liste B fra hver deres udgangspunkt – Ida Auken kom således fra SF. Og selvom hun forrige år gjorde klart, at hun havde det »meget nemmere med højskolesangbogen end med den røde arbejdersangbog«, skifter hun nu til Socialdemokratiet.

»Hvis man smider Ida Auken ud eller marginaliserer hende, så gør man det samme med mig,« skrev de Radikales Jens Rohde i efterårsferien Facebook. Nu har de begge meldt sig ud af partiet. Fotocollage. Billeder taget af Niels Christian Vilmann. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne artikel er en opdateret og forkortet udgave af et dobbeltportræt af Ida Auken og Jens Rohde, Berlingske bragte i efterårsferien 2020.

Det kommer ikke som den allerstørste overraskelse på Christiansborg, at det lige er Jens Rohde og Ida Auken, der sørger for, at Radikale Venstres folketingsgruppe nu skrumper i størrelse.

Begge tiltuskede sig to af hovedrollerne i den borgerkrigslignende efterårsferie, det gamle midterparti i oktober blev kastet ud i efter Morten Østergaards farvel til posten som politisk leder af folketingsgruppen oven på sin håndtering om sagen om egen upassende adfærd over for partifællen Lotte Rod.

Aukens beskyldninger mod den nye politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, for at have dækket over Morten Østergaards ifølge Auken »grænseoverskridende« adfærd over for kvinder, blev således modsvaret af en anklage om »falske påstande« og partiskadelig virksomhed fra partilederens side.

Allerede dengang tog Jens Rohde Ida Auken i forsvar og lod forstå, at »hvis man smider Ida Auken ud eller marginaliserer hende, så gør man det samme med mig«.

I sidste ende smed Jens Rohde sig selv ud.

»Jeg har dags dato meldt mig ud af Radikale Venstre,« som han mandag skrev på Facebook, mens Ida Auken fredag har kundgjort på samme medie, at hun i dag har meldt sig ind i Socialdemokratiet.

Begge med begrundelsen, at de mener, at De Radikale har bevæget sig væk fra partiets traditionelle, pragmatiske position på midten af dansk politik.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe har været uenig i den retning, og da den nye ledelse har tilkendegivet, at man forsætter linjen, tænker jeg, at det er bedst, at vores veje skilles,« skriver Auken i sit Facebook-opslag.

Men at det lige er hende og Jens Rohde, der allerede i oktober kom i centrum for konflikten internt i partiet, undgik dengang ikke den tidligere Venstre-politiker Søren Pinds opmærksomhed.

Da Pind selv huserede i dansk politik, endte han ikke sjældent i slagsmål med Jens Rohde, der som Venstres politiske ordfører op gennem 00erne ofte påtog sig rollen at banke Søren Pind på plads. Og på Twitter undlod Pind i efterårsferien ikke at bemærke Rohdes fortid, da den tidligere minister ville give sit besyv med om konflikten hos de Radikale.

»En tidligere SFer og en tidligere Venstre-mand truer med at forlade Det Radikale Venstre. Dansk politik er på stoffer,« skrev Pind.

I dag er den tidligere SFer og den tidligere Venstre-mand tillige også tidligere radikaler.

Men hvor Ida Auken altså har søgt optagelse i Socialdemokratiet, er fremtiden for den nyslåede løsgænger Jens Rohde fortsat mere er uvis.

Og de to politikere er ikke nødvendigvis på vej i samme retning.

Kommandocentralen i Viborg

Ida Auken meldte sig ind i Margrethe Vestagers Radikale Venstre i begyndelsen af 2014, mens Jens Rohde sluttede sig til mod slutningen af 2015, hvor Østergaard i mellemtiden havde overtaget lederskabet.

Og fra deres fortid er ingen af de to ubekendte med omsiggribende partiskærmydsler.

Auken fik sin magentafarvede partibog i kølvandet på SFs nedsmeltning, efter at balladen om salget af DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs fik daværende partiformand Annette Vilhelmsen til at trække først partiet ud af regeringen og siden sig selv fra formandsposten.

»De ting, jeg har set i de her dramatiske dage, har rystet mig,« bedyrede Auken på dagen, hvor hendes skift blev meldt ud.

Rohde kom til de Radikale som følge af sin egen stærke utilfredshed med Venstres udlændingepolitik og et »værdiskred«, han fandt »dybt bekymrende«.

»Hvad ingen før ville være bekendt at lægge navn til, udbasuneres nu med stolthed på både fjernsyn og sociale medier,« skrev han i den kronik i Politiken, hvor han samtidigt offentliggjorde sit partiskift. Her nævnte han også, at han snart sagt ikke kunne møde en radikal »uden at blive tilbudt et medlemskort«.

Halvandet år forinden havde han dog også været dybt involveret i det første formandsopgør mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Jensen (V) på Kristian Jensens side.

»Hele det forløb op til, hele kommandocentralen i det her, udgik fra min matrikel,« fortalte Rohde forrige år.

Men Venstre blev fortid for viborgenseren, og da han gjorde sit partiskifte kendt, blev han i øvrigt om aftenen 19. december 2015 ønsket et »kæmpe velkommen« af Ida Auken, som på Twitter skrev:

»Jeg håber og tror, du bliver lige så glad for dit valg, som jeg er.«

Idiot og frisind

​I Radio24syv-programmet »Flaskens Ånd« forsikrede Ida Auken forrige år, at hun var  »kommet hjem« efter skiftet til de Radikale.

»Jeg har det meget nemmere med højskolesangbogen end med den røde arbejdersangbog,« som hun sagde.

Det er en underfundig konstatering, at hun altså nu har fravalgt De Radikale til fordel for et parti, hvor netop arbejdersangbogen står medlemmernes hjerter nært.

I Radikale Venstre fortsatte både Auken og Rohde med at dyrke de politikområder, de gennem hele deres politiske liv har været mest kendt for.

Ida Auken var klima- og energiordføreren, der har vidtrækkende ambitioner for udbygningen af havvind og elbilparken og været med til at give de Radikale sin nuværende position på det grønne område.

Jens Rohde, den tidligere europaparlamentariker og radiochef, som EU-ordføreren, der er erklæret føderalist, medieordføreren, der tordner mod Radio24syvs skæbne, og den uforfærdede debattør, der under forhandlingerne om Blackstone-indgrebet kom for skade at belære boligminister Kaare Dybvad Bek (S) om politisk håndværk en kende for tidligt.

Det kan derimod umiddelbart virke paradoksalt, at den tidligere Venstre-mand Rohde i sit Facebook-opslag i efterårsferien betegnede forskellene på sin og den forhenværende folkesocialist Ida Aukens »linje« med formuleringen, at »hun er mest til den gamle udgave af Grundtvig«, og han »mest til Brandes«.

Men teologen Ida Auken talte som radikal netop for en »tilbagevenden til, at de Radikale bygger både på Grundtvig og brandesianere«.

I 2018 udgav hun bogen »Dansk« med budskabet, at »vi er nødt til at genopdage, hvem vi selv er, og genvinde vores kulturelle selvtillid for igen at kunne åbne os mod verden«, ligesom hun slog fast, at man skulle hjælpe mennesker på flugt, men at det var en »forkert og grænseløs fortolkning« af Danmarks ansvar, »at vi skal føle os forpligtet til mere, end vi evner«.

På Christiansborgs gange blev Ida Auken længe blevet henregnet til Martin Lidegaards fløj i den radikale folketingsgruppe. Lidegaard har også talt for en mere kompromissøgende og pragmatisk linje end den, Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen udstak i årene op til Morten Østergaards fald.

Jens Rohde har til gengæld været blandt de mest højrøstede radikale stemmer i udlændingedebatten og stillede efter eget udsagn op til Folketinget for at give sit »beskedne bidrag til at få Christiansborg ud af den skruestik, som Dansk Folkeparti får lov at holde dansk politik i«.

Da Ida Auken i en kronik i Politiken forrige år betegnede en muslimsk moské-repræsentant, der til et møde på Ida Aukens kontor ikke ønskede at give hende hånden, for en »idiot«, affødte det et modsvar fra, ja, Jens Rohde, der skrev, at »frisind betinger frisind over for netop de, vi ikke selv ser som frisindede«.

Pragmatismen, de begge syntes forsvandt

Men også Jens Rohde er blevet henregnet som Lidegaard-støtte. Således tilhørte han det mindretal på fire ud af 16 medlemmer af folketingsgruppen, der stemte på Martin Lidegaard som ny politisk leder frem for Sofie Carsten efter Morten Østergaards afgang.

Da han i mandags meldte sig ud af partiet, skrev han i sit Facebook-opslag, at han i sin tid fandt »stor lettelse ved at melde mig ind i et parti, der i min optik befandt sig ikke bare på en parlamentarisk men også en substantiel midte i dansk politik«:

»Dér hvor helhedssyn og pragmatisme møder hinanden. Hvor løsninger for den almindelige dansker tager sit udgangspunkt i midten og med fokus på, at der altid skal være proportionalitet i det, vi gør. Den balance finder jeg ikke er til stede længere.«

På samme vis skriver Ida Auken i sit udmeldesopslag, at »da jeg for syv år siden meldte mig ind i det Radikale, havde jeg lært partiet at kende som et pragmatisk og resultatorienteret parti«:

»Det er min oplevelse, at Radikale Venstre under de senere års ledelse har bevæget sig væk fra den tilgang og dermed også fra midten af dansk politik. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe har været uenig i den retning, og da den nye ledelse har tilkendegivet, at man forsætter linjen, tænker jeg, at det er bedst, at vores veje skilles.«

Så langt, så enige.

Men Jens Rohde har dog også betegnet klimapolitikken som et af de politikområder, hvor han ikke mener, De Radikale længere fast i helheden – netop det politikområde, Ida Auken mere end nogen anden radikal har været eksponent for.

Med indmeldelsen i Socialdemokratiet, melder hun sig nu ind i et parti, hvis klimakurs hun som radikal har givet flere hårde ord.

»Regeringen løber rundt om sig selv. Jeg ved ikke, hvad de laver,« sagde hun for et år siden til Berlingske om, hvad S-regeringen ind til da havde udrettet på området.

Også på Facebook kalder Sofie Carsten Nielsen Ida Aukens farvel »ærgerligt« og understreger, at De Radikale holder fast i sine grønne ambitioner.

»Men på den anden side skal man ikke sidde i Folketinget for Radikale Venstre, når man er socialdemokrat. Det siger sig selv.«