Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik.

I går blev en dag med rekordhøjt smittetal og coronarestriktioner i en lang række kommuner. Til gengæld kan du se frem til juleaften, der nu kun er to uger væk.

Vi skal blandt andet runde historien om, at minkavlerne 36 dage efter statsministerens omstridte pressemøde fortsat ikke har fået udbetalt én eneste krone i erstatning. Vi skal også forbi den kendsgerning, at regeringen ikke vil oplyse, om den traf beslutningen om minkaflivningen på baggrund af notater fra embedsværket, og at Venstre i København vil have alle pendleres biler ud af byen.

Men først skal vi forbi de seneste coronatal. De ser således ud i skrivende stund:

Bekræftede smittede i Danmark: 97.357 (+ 2.558)
Antal indlagte: 349
Antal indlagte på intensiv: 42 (26 i respirator)
Antal bekræftede døde i Danmark: 904 (0,9 %)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 68.469.834
Antal dødsfald på verdensplan: 1.561.953

Du kan studere de danske tal her – de globale tal kan du finde her.

Du kan læse mere om de gældende coronarestriktioner her.

Og nu skal vi dykke ned i dagens historier.

Leder af privat børnehave: »Hvorfor vil regeringen forbyde folk som mig at passe børn?«

Vi lægger ud her på Berlingske, hvor vi i dag bringer et debatindlæg om, at den nye finanslovaftale kan gøre det sværere at åbne en privat daginstitution.

Ifølge lederen af en privat skovbørnehave og vuggestue betyder finanslovaftalens krav om minimumsnormeringer, og at der ikke længere er mulighed for at trække overskud ud af privatinstitutioner, at det er »tæt på umuligt for folk«, der som hende har startet en privat børnehave.

»Kære partier – I kunne jo gøre jer ulejligheden at spørge forældrene, om de er tilfredse, inden I fremstiller os daginstitutionsejere som egoistiske og nærige pengepugere,« skriver Julie Lykke Haugaard blandt andet.

Hun mener, at man i stedet burde samle alle, der er lykkedes godt med at drive private børnehaver, i et ekspertpanel og undersøge, hvad de gør godt, »frem for stort set at lukke muligheden for at opstarte private børnehaver i Danmark«.

Læs hele indlægget her.

Nyt forslag skal sende pendlernes biler ud af København: »De holder reelt bare og fylder i dagtimerne«

Pendlernes biler fylder for meget på villavejene i København. Sådan lyder det nu fra Venstre i København, der med et nyt forslag vil have deres biler ud af byen.

»Her i efteråret har vi fået massivt mange henvendelser fra borgere i byens yderområder, der klager over pendlerbiler, der kommer ind og optager pladsen i en grad, så man ikke kan komme ud og ind ad sin egen indkørsel,« siger Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard.

I dag er der allerede parkeringszoner, der i forskellig grad regulerer parkeringen i store dele af byen. Men partiet vil nu have undersøgt om, man kan udvide zonerne til områder af byen, hvor man i dag kan holde gratis, så man i fremtiden kun kan holde én til tre timer uden at betale for det.

Socialdemokratiet i København deler oplevelsen af, at det skaber problemer, når folk fra andre kommuner parkerer i yderområderne. Medlem af Teknik- og Miljøudvalget i København Andreas Liske Keil (S) siger at de »er meget åbne over for« forslaget.

En trafikforsker er imidlertid mere skeptisk. Han mener, at forslaget kan være med til at skubbe hele parkeringsproblematikken til nabokommunerne i stedet.

»Det er klart, at, når man udvider parkeringszonerne, så skubber man bilisterne til de områder, der ligger tættest på grænsen,« siger Ismir Mulalic.

Læs hele artiklen her.

Jakob Ellemann: »Jeg har haft svært ved at finde mig selv i den her rolle«

I et stort interview med Altinget, sætter Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ord på overvejelserne om ikke at ville følge i sin fars, Uffe Ellemann-Jensen, fodspor, men gøre det alligevel, og hvordan han indfinder sig i sin rolle som oppositionsleder.

Det er klart for enhver, at Venstre har haft en særdeles stormombrust tid siden folketingsvalget 2019 med internt splid, fnidder og tæsk i meningsmålingerne.

Og det har da heller ikke været let, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen, som overtog formandskabet efter Lars Løkke Rasmussen (V).

»Jeg har haft svært ved at finde mig selv i den her rolle. Jeg har haft lederjob i det civile og i Forsvaret og været chef for en masse mennesker, men dels er politik noget andet, og dels er topledelse bare noget andet. At være nummer 1 er fuldstændig usammenligneligt med ledelse i enhver anden sammenhæng. Jeg har skullet lære at finde tilbage til mig selv,« siger han.

Hele interviewet kan du finde hos Altinget.

36 dage efter omstridt pressemøde venter minkavlerne stadig på erstatning

Selvom der er gået 36 siden pressemødet 4. november, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) beordrede alle mink aflivet, har de danske minkavlere fortsat ikke fået en eneste krone udbetalt i erstatning. Det skriver Berlingske i dag, og det møder kritik fra minkavlernes brancheorganisation og fra blandt andet Rasmus Jarlov fra De Konservative.

»Vi har været færdige med aflivningen siden 16. november, og normalt får man pengene med det samme, når man udfører et stykke arbejde. Så vi er ret utilfredse,« siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur.

Minkavlerne er blevet lovet en tempobonus for at have aflivet minkene hurtigt samt erstatning svarende til minkenes værdi og dækning af det driftstab, som aflivningen har ført til.

Tage Pedersen havde forventet, at udbetalingen ville finde sted, når lovforslaget om forbud mod mink blev vedtaget. Det var planen, at den skulle vedtages under en tredjebehandling torsdag, men onsdag blev det udskudt til 21. december.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan ikke oplyse, hvornår minkavlerne kan forvente at få erstatningen udbetalt. Men oplyser, at »der er lige nu et arbejde i gang, der blandt andet sikrer, at udbetalingerne sker til de rette i henhold til kreditorspor og lignende«. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skriver i en skriftlig kommentar, at der »bliver arbejdet på højtryk« for at minkavlerne får en ordentlig erstatning.

Samtidig er der også fortsat uklarhed om ekspropriationsspørgsmålet, der omhandler erstatning for maskiner, bygninger og så videre relateret til minkavl.

Læs hele artiklen her.

Regeringen holder central information bag ulovlig ordre hemmelig for Folketinget

Regeringen vil ikke oplyse Folketinget eller offentligheden om, hvorvidt den traf beslutningen om at aflive alle mink på baggrund af notater fra embedsværket.

Intet sted i regeringens egen redegørelse er et notat om den endelige model om at aflive alle mink op til eller under mødet nævnt. I stedet viser to notater i redegørelsen, at regeringen på mødet blev præsenteret for to andre mulige modeller af embedsværket:

En om at lægge minkerhvervet i dvale og en om en fuld afvikling af erhvervet. Ingen af de to modeller var der lovhjemmel til, og den manglende hjemmel blev drøftet af deltagerne på mødet, der også bestod af flere ministre og fire departementschefer.

I stedet valgte regeringen en tredje model om at aflive alle mink, men redegørelsen viser, at det på mødet ikke blev diskuteret, om der var hjemmel til den model.

De manglende oplysninger om, hvilket grundlag beslutning beror på, vækker nu massiv kritik blandt en bred vifte af oppositionspartier.

Blandt andet mener Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, at regeringen kun giver Folketinget oplysninger, når det er belejligt for den. Men også formand for De Konservative Søren Pape Poulsen og Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh retter kritik mod regeringen.

»Hvis der ikke er noget at skjule, er der jo heller ingen grund til at lade noget være hemmeligt. Vi er nu i gang med historieskrivningen om skandalen, men Mette Frederiksens magtsyge rækker desværre også til at ville skrive historien selv. Det håber jeg, at et flertal i Folketinget er klar til at sætte en stopper for,« siger Vanopslagh og tilføjer:

»Og så kommer jeg sådan til at tænke på »It’s not the crime, It’s the coverup!«.«

Læs hele artiklen her.

Halvdelen af Danmarks største virksomheder har ingen CO2-målsætning

Vi slutter hos Jyllands-Posten, der har historien om, at halvdelen af Danmarks virksomheder ikke har nogen CO2-målsætning.

54 af landets 100 største selskaber mangler en målsætning om at reducere udledningen af CO2. Det viser en kortlægning, Finans har gennemført. Blandt virksomhederne er blandt andet kendte milliardkoncerner som Falck, Ecco, Jysk, Blue Water Shipping, Haldor Topsøe og GN Store Nord. Flere af dem forklarer til avisen, at de arbejder aktivt med at forbedre deres klimaaftryk, men endnu ikke har nået at sætte målsætninger. Det er på trods af, at regnskaber og hjemmesider hos danske virksomheder kan efterlade signaler om klimabevidsthed og bæredygtig drift.

Det møder imidlertid kritik fra eksperter, der også påpeger, at virksomhederne risikerer at både investorer, medarbejdere og kunder vil vende virksomhederne ryggen, og at en fælles handling er nødvendig for, at der kan ske en forbedring, når det gælder klimamål og reducering af CO2-udslip.

»De forandringer, der bliver lavet, er så små, at de ikke fører til nogen signifikant forbedring,« siger Sasja Beslik, chef for bæredygtighed hos den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin til mediet.

Læs artiklen her.

Det sker i dag

  • Menneskerettighedsprisen uddeles: I dag er det Menneskerettighedsdag. Derfor uddeler Institut for Menneskerettigheder sin årlige hæderspris »Menneskerettighedsprisen« i København.

  • Skyldkendelse i omfattende sag om digitale krænkelser: En 34-årig mand fra Bramming er tiltalt for i alt 196 forhold, der blandt andet handler om forsøg på ulovlig tvang, andet seksuelt forhold end samleje, en voldtægt og deling af børneporno. En nævningedomstol ved Retten i Esbjerg ventes at afsige skyldkendelse i dag.

  • EU-topmøde: EUs stats- og regeringschefer er til topmøde i Det Europæiske Råd 10.–11. december. EUs ledere skal blandt andet drøfte yderligere koordinering af covid-19, klimaændringer, handel, sikkerhed og eksterne forbindelser.

  • Time afslører »Person of the Year«: Det amerikanske magasin Time afslører i dag, hvem det har valgt til »Person of the Year« i 2020.

Det var dagens overblik. Hav en god dag!