Jacob Mark deler LA-leders tanker om åndelig fattigdom. Han har et bud på en løsning, der ikke handler om højere ydelser

Jacob Mark er positiv over den indgangsvinkel, Alex Vanopslagh havde i sit Facebook-opslag om en 32 årig mor på kontanthjælp. Det løftede diskussionen fra at være for og imod offentlige ydelser til en diskussion om, hvordan vi hjælper mennesker, der har mistet troen på sig selv.

Jacob Mark, er gruppeformand for SFs folketingsgruppe. Han har siddet i Folketinget siden 2015 og har før det siddet i Køge Byråd: »Ligesom Alex tror jeg på, at mennesker er stærke, og at det kontrolsystem, vi har skabt i dag, i virkeligheden tynger mennesker mere, end det styrker dem.« Linda Kastrup

Der er sjældent noget, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti kan blive enige om. Særligt når det kommer til sociale ydelser.

De fleste husker diskussionen mellem Liberal Alliances Joachim B. Olsen og SFeren Özlem Cekic, da de i 2011 besøgte kontanthjælpsmodtagerne Carina og Robert, der fik øgenavnene Fattig-Carina og Dovne-Robert, og som lagde an til en større diskussion om størrelsen på offentlige ydelser i Danmark.