Formand for Jobcentrets Ofre enig med LA-leder om én ting: »Et passivt liv dør man tidligt af«

Formanden for foreningen Jobcentrets Ofre, Kim Madsen, er ikke enig med Alex Vanopslaghs analyse af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Han er dog enig i, at en passiv tilværelse ikke er til gavn for nogen: »Det dør man af«.

Kim Madsen er formand og stifter af bevægelsen Jobcentrets Ofre, hvis grundstamme er Facebook-gruppen af samme navn, hvor såkaldt »reformramte« mødes for at støtte og hjælpe hinanden i kampen mod »systemet« og jobcentrene. Arkivfoto: Anne Bæk

Liberal Alliances nytiltrådte formand, Alex Vanopslagh, har for nylig besøgt en enlig mor på kontanthjælp i hendes hjem. Besøget fik den liberale partiformand til at fundere over den åndelige fattigdom, som han mødte. Og i et interview i Berlingske mandag lagde Vanopslagh netop stor vægt på det åndelige armod, som han var stødt på hos kvinden.

»Den måde, vi har udbygget velfærdsstaten med meget høje ydelser, har været skidt for vores moral. Det har været med til at få det værdimæssige fundament, der har gjort Danmark rigt og velstående, til at smuldre,« siger Vanopslagh i interviewet. Og han fortsætter om velfærdsstaten, der i hans øjne fjerner ansvaret fra den enkelte: