Interviewet lakkede mod enden, da Mogens Jensen blev stillet endnu et spørgsmål – og så var den pludselig atter gal i minksagen

Regeringens beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark er endt som et af de mest forvirrende forløb under hele coronakrisen, og den har ført til omfattende frustrationer hos minkavlere landet over. Den seneste uge har budt på direkte modstridende udmeldinger, og både en professor og en politisk kommentator undrer sig gevaldigt. Et interview med fødevareminister Mogens Jensen har ikke hjulpet på tingene.

»Det er fuldstændig ubegribeligt, at sagen har udviklet sig så dramatisk og skandaløst, som det er tilfældet,« lyder dommen fra politisk kommentator Hans Engell over fødevareminister Mogens Jensen (S) og regeringens håndtering af den såkaldte minksag. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Man kunne nok med rette mene, at der efterhånden skulle en hel del til at ryste formanden for danske Dansk Minkavlere, Tage Pedersen, efter en uge, hvor den branche, han står i spidsen for, de facto synes nedlagt for bestandigt.

Men det fik TV MidtVest – den regionale TV 2-station i det midt- og vestjyske – alligevel lavet om på tirsdag aften.