Instrukskommissionen tilsidesætter Inger Støjbergs forklaringer i sagen om adskillelsen af unge asylpar.
Trods advarsler om, at man ikke kunne have en ordning, hvor alle asylpar, hvoraf den ene part var under 18 år, uden undtagelse partout skulle adskilles, fastholdt tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun ønskede en undtagelsesfri ordning.
Og den efterfølgende praksis var »klart ulovlig«.
Det konkluderer Instrukskommissionen i sin længe ventede delberetning om sagen, hvor en række asylpar blev adskilt.
»Kommissionen har ikke fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven, men embedsfolk i departementet har handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen,« står der.
»Dette ønske fastholdt Inger Støjberg på trods af flere mundtlige advarsler fra embedsværket, og den praksisændring, der blev meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, var således en direkte konsekvens af Inger Støjbergs tydeligt udtrykte ønske om en undtagelsesfri ordning,« står der videre.
Derudover konkluderer kommissionen »med en høj grad af sikkerhed lagt til grund, at Inger Støjbergs hensigt med praksisændringen den 10. februar 2016 var, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene«.
Forkaster forklaring om notat
Dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen havde Inger Støjberg imidlertid godkendt et notat i ministeriets interne journaliseringssystem. Støjberg selv har kaldt notatet »helt, helt centralt«, da notatet lagde op til muligheden for undtagelser, mens en længere række embedsmænd omvendt ikke har vurderet notatet som relevant efter 9. februar 2016.
Notatet blev aldrig sendt til Udlændingestyrelsen, og Instrukskommissionen har med egne ord »i det hele tilsidesat Inger Støjbergs forklaring om betydningen af et notat, som hun godkendte den 9. februar 2016«.
»Ordningen beskrevet i notatet mistede således utvivlsomt sin betydning som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser – både eksternt og internt i departementet – om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning,« står der i delberetningen.
Kort tid efter udstedelsen af instruksen begyndte udlændingemyndighederne på adskillelserne.
På baggrund af et skema med oplysninger om parrenes alder og oprindelsesland inddelte Udlændingestyrelsen parrene i kategorier og holdt på den baggrund adskillelsen af fem par, styrelsen vurderede som mere sårbare end resten, hen. Andre par blev derimod adskilt uden partshøring.
Instrukskommissionen skriver i delberetningen, at »den undtagelsesfrie instruks havde den følge, at der i Udlændingestyrelsen i hvert fald i en periode blev administreret klart ulovligt, og den ulovlige administration af ordningen fandt sted i hvert fald i perioden fra den 10. februar til den 1. juli 2016«.
Sammenfattende konkluderer kommissionen, at det kan lægges til grund:
- »at instruksen af 10. februar 2016 var klart ulovlig.«
- »at Inger Støjberg mundtligt blev advaret om, at en ordning uden undtagelsesmuligheder (instruksen) ikke lovligt kunne gennemføres«.
- »at Inger Støjberg i forbindelse med udsendelsen af pressemeddelelsen både eksternt og internt i departementet klart tilkendegav, at hun ville have en undtagelsesfri ordning.«
- »at det med en høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at Inger Støjbergs hensigt med praksisændringen den 10. februar 2016 var, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene.«
- »at det i hvert fald kan lægges til grund som utvivlsomt, at det må have stået Inger Støjberg klart, at der var en nærliggende risiko for, at der ville blive iværksat en administration af ordningen svarende til indholdet af pressemeddelelsen«.
- »at den undtagelsesfrie instruks havde den følge, at der i Udlændingestyrelsen i hvert fald i en periode blev administreret klart ulovligt«.
- »at den ulovlige administration af ordningen fandt sted i hvert fald i perioden fra den 10. februar til den 1. juli 2016.«
Løkke og Pind uden ansvar
Kommissionen finder ikke grundlag for, at hverken daværende justitsminister Søren Pind eller daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen har et ansvar for den klart ulovlige ordre.
Søren Pind har til kommissionen forklaret, at han telefonisk fortalte Lars Løkke Rasmussen om, at der var en bekymring i forhold til sagen.
Det har Lars Løkke Rasmussen afvist at kunne erindre, og kommissionen finder ikke grundlag for at tilsidesætte den forklaring, ligesom der ikke er oplysninger om, at Løkke ad anden vej havde viden om den ulovlige ordre.
»Der er ikke i sagen sikre oplysninger om, at Lars Løkke Rasmussen i øvrigt havde særlige oplysninger om sagen,« står der.
Om Søren Pind skriver kommissionen, at det er »mest sandsynligt«, at han i foråret eller forsommeren 2016 »kan have sendt en henvendelse til Lars Løkke Rasmussen om sagen, hvilken henvendelse Søren Pind selv kan have opfattet som en form for »indberetning««.
»Der er imidlertid ikke i sagen holdepunkter for at fastslå, at Søren Pind i øvrigt skulle have siddet inde med en særlig viden om sagen, herunder hverken i relation til den afgivne instruks eller administrationen af ordningen.«
Støjberg kommenterer beretning
Inger Støjberg selv har mandag formiddag kommenteret delberetningen på sin Facebook-profil.
I opslaget hæfter hun sig ved, at kommissionen altså som førnævnt skriver, at den ikke har fundet grundlag for at konkludere, »at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven«.
»Der er blevet begået fejl i sagen, det bliver jeg kritiseret for, og den kritik tager jeg selvfølgelig til mig. Men det ændrer ikke på, at jeg ikke har afgivet en ulovlig ordre. Det fremgår af rapporten, at ikke ét eneste vidne har sagt, at jeg skulle have givet en tjenestebefaling til mit daværende embedsværk om at administrere i strid med loven. Ikke ét eneste,« skriver den tidligere minister, der i dag er Venstres næstformand.
Kommissionen konkluderer dog også, at Inger Støjberg har givet urigtige oplysninger til Folketinget under et samråd den 1. juni 2017.
Inger Støjberg undlod på samrådet at oplyse, at Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016 mundtligt fik at vide, at der skulle administreres i overensstemmelse med pressemeddelelsen, og det blev heller ikke oplyst, at Inger Støjberg på tidspunktet for udsendelsen af pressemeddelelsen internt i ministeriet ikke havde accepteret, at Udlændingestyrelsen skulle administrere med mulighed for undtagelser.
»Udtalelserne under samrådet var derfor samlet set urigtige og misvisende, idet udtalelserne gav et andet indtryk af den instruks, der endeligt blev kommunikeret til Udlændingestyrelsen, end tilfældet var,« står der i rapporten.
Kommissionen henviser til, at Udlændingestyrelsens daværende vicedirektør, Lene Vejrum, kort tid efter udsendelsen af pressemeddelelsen 10. februar 2016 modtog en mundtlig instruks fra afdelingschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Line Skytte Mørk Hansen.
De to har i Instrukskommissionen afgivet helt modsatrettede forklaringer om, hvad der blev meddelt i telefonsamtalen, men Instrukskommissionen skriver i delberetningen, at Udlændingestyrelsen fik at vide, at styrelsen skulle administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen.
