Det affødte markant kritik, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tirsdag i sidste uge fremlagde det 175 sider lange lovforslag kaldet L 140 i Folketinget.

Med mere end 100 ændringsforslag til blandt andet udlændinge- og integrationsloven skal L 140 sikre det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som regeringen nåede til enighed med Dansk Folkeparti i forbindelse med aftalen om dette års finanslov.