Regeringens omdiskuterede plan om at etablere et udrejsecenter for udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt fører nu et indenrigspolitisk skænderi med sig.

Fredag aften kritiserer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) således Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, for at sprede »hadsk tale og falske oplysninger om Danmark«.