Inger Støjberg (V) bliver Venstres retsordfører, oplyser partiets pressetjeneste.
Den tidligere udlændinge- og integrationsminister blev tidligere på ugen vraget til toppost i Venstres gruppe. Hun forsøgte mandag at blive en del af gruppeledelsen, men måtte se sig slået af Sophie Løhde, der fik posten som gruppenæstformand.
»Jeg stillede op for at blive en del af ledelsen, fordi jeg mener, at det er vigtigt at sikre en balance - ikke mindst i udlændinge- og værdipolitikken«, skrev Støjberg på Facebook efter et døgns tavshed om valget af gruppens ledelse.
Tidligere minister, gruppeformand og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) har udtrykt bekymring over, hvem der skal repræsentere Støjbergs linje på udlændingeområdet i gruppeledelsen.
Det samme har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtrykt. Han er bekymret for, at Venstre har gang i et kursskifte i udlændingepolitikken.
Fravalget af Støjberg er ifølge flere politiske kommentatorer et billede på, at tilhængerne af en stram udlændingepolitik har fået det sværere i Venstre.
Her er den samlede liste over Venstres ordførerposter:
Anne Honoré Østergaard: Ordfører for afbureaukratisering
Anni Matthiesen: Social- og indenrigsordfører
Bertel Haarder: Formand for kulturudvalget, formand for Nordisk Råd
Britt Bager: Kulturordfører
Carsten Kissmeyer: Ordfører for forsyning
Christoffer Aagaard Melson: Ordfører for it og tele
Claus Hjort Frederiksen: Formand for udvalget angående efterretningstjenesterne
Edmund Joensen: Formand for færøudvalget
Ellen Trane Nørby: Børne- og undervisningsordfører
Erling Bonnesen: Fødevareordfører
Eva Kjer Hansen: Formand for europaudvalget
Fatma Øktem: Ligestillingsordfører
Hans Andersen: Beskæftigelsesordfører
Hans Chr. Schmidt: Næstformand for transport- og boligudvalget
Heidi Bank: Boligordfører, formand for ligestillingsudvalget
Inger Støjberg: Retsordfører
Jacob Jensen: Miljøordfører
Jakob Ellemann-Jensen: Politisk ordfører
Jan E. Jørgensen: EU-ordfører
Jane Heitmann: Formand for sundheds- og ældreudvalget, ældreordfører, formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd
Karen Ellemann: Udviklingsordfører
Karsten Lauritzen: Forsvarsordfører, formand for Nato Parlamentary Assembly
Kim Valentin: Ordfører for folkeoplysning og bibliotek
Kristian Jensen: Næstformand, gruppeformand
Kristian Pihl Lorentzen: Transportordfører
Lars Chr. Lilleholt: Formand for erhvervsudvalget
Lars Løkke Rasmussen: Formand
Louise Schack Elholm: Skatteordfører, kirkeordfører
Mads Fuglede: Udlændinge- og integrationsordfører
Marcus Knuth: Formand for udenrigsudvalget, grønlandsordfører, arktisordfører
Marie Bjerre: Ordfører for bæredygtighed og verdensmål, SU-ordfører
Marlene Ambo-Rasmussen: Ordfører for familie og trivsel
Martin Geertsen: Ordfører for erhvervsskat
Michael Aastrup Jensen: Udenrigsordfører
Morten Dahlin: Indfødsretsordfører, ordfører for ungeindsats og integrationsydelse
Peter Juel-Jensen: Ordfører for landdistrikter og øer, ordfører for beredskab, formand for OSCE’s Parlamentariske Forsamling
Preben Bang Henriksen: Formand for retsudvalget
Sophie Løhde: Sundhedsordfører
Stén Knuth: Ordfører for idræt
Thomas Danielsen: Klima-, energi- og forsyningsordfører, færøordfører
Tommy Ahlers: Erhvervsordfører
Torsten Schack Pedersen: Fiskeriordfører, ordfører for finansiel sektor, turisme og forbrugerforhold
Troels Lund Poulsen: Finansordfører
Ulla Tørnæs: Uddannelses- og forskningsordfører
/Ritzau