Hun trivedes ikke længere.
Og hver gang, hun trådte ind i et mødelokale med partifæller, faldt hendes energi og høje humør til jorden.
Derfor taler hun nu for første gang, siden hun var teenager, som et politisk frit menneske.
For tirsdag eftermiddag offentliggjorde Isabella Arendt, at hun træder tilbage som formand for Kristendemokraterne, og at hun desuden forlader partiet med øjeblikkelig virkning.
»Jeg har så meget energi. Så mange ambitioner og ting, jeg gerne vil. Og jeg havde ikke længere oplevelsen af, at jeg kunne få den energi ud i Kristendemokraterne,« siger Isabella Arendt til Berlingske.
Det har hun nu taget konsekvensen af. Mindre end to uger efter at partiets eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, også varslede sin udtræden af politik efter næste valg.
Hurtigt – og flere gange i løbet af interviewet – slår den 29-årige ekspartiformand fast, at hun ikke ønsker at skyde på nogen.
Klart står det imidlertid, at hun fortsat føler sig helt hjemme i partiets ideer, ambitioner og politik.
»Men det skal også være sjovt at gå på arbejde. Det her handler ikke så meget om politik. Jeg har haft det interview flere gange i dag, og jeg ville ønske, at jeg var bedre til at svare på det.«
Dar var bare »en ånd eller en kultur«, som hun ikke længere trivedes i.
Og så er arbejdsglæden og begejstringen over lang tid sivet ud, indtil der kun var mistrivsel og et hul af manglende kampvilje tilbage:
»En dag ad gangen, mere og mere, indtil jeg blev nødt til at sige fra.«
En ting er, at du træder tilbage som formand. Hvorfor melder du dig helt ud af partiet?
»Det er en mavefornemmelse. Jeg havde lyst til at lave et clean cut. Mine ideer og visioner har jeg stadig, men jeg er ikke i noget parti, og så ligger alle muligheder åbne.«
Det lykkedes dig aldrig at komme i Folketinget for Kristendemokraterne. Kunne du tænke dig at prøve hos et andet parti?
»Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg har ikke det, der ligner en idé om, hvad der nu skal ske. Visionerne er der stadig, så jeg vil hen et sted, hvor der er begejstring. Hvor der er … altså, jeg vil gøre en forskel for vores land, samfund, klima, børn, åndsfrihed, friskoler og mange flere ting. Men hvor det bliver, og i hvilken rolle det bliver, det ved jeg ikke.«
Hvad med hvornår det bliver?
»Det ved jeg heller ikke.«
Du har andre steder nævnt, at du ikke følte, at du oplevede den fornødne opbakning i partiet. Hvordan har du mærket det?
»Jeg har haft en fornemmelse af, at når jeg er trådt ind i et lokale, som jeg har tendens til at gøre med begejstring og store armbevægelser, så er det hele faldet fladt ned på gulvet. Jeg savnede, at folk driblede videre med ideer. At der var en ånd omkring at spille bedre, at bygge videre og større.«
»Men der var ikke rigtig luft under de vinger.«
Du har sagt, at din afgang ikke har noget med Jens Rohdes udmeldte stop som politiker at gøre. Men har det været med til at tage luften ud af ballonen, at både han og spidskandidat Kristian Andersen ikke længere opstiller til Folketinget?
»Nej, det har ikke været udslagsgivende.«
Det har ikke været udslagsgivende, men har det været en del af beslutningen?
»Nej. Min beslutning har været undervejs længe i nogle måneder, hvor jeg har gået og overvejet, om jeg skulle blive ved lidt længere, og at det jo kunne være, det blev bedre, men nu er jeg nået til konklusionen, at jeg ikke skal mere, og at andre nu må tage over.«
Da Jens Rohde for 11 dage siden varslede sin afgang, erklærede en bruger på Twitter Kristendemokraterne for død og begravet, mens en anden skrev, at det var ikke tilfældet, før du gav op. Og så skrev du, at det gjorde du ikke.
»De er heller ikke færdige, fordi jeg går. Der er stadig byrådspolitikere og en hovedbestyrelse og et forretningsudvalg, og de skal drive partiet videre nu. Jeg kommer ikke til at kommentere på, hvordan de gør det.«
Nu er du jo politisk fri. På hvilket punkt er du mest uenig med Kristendemokraterne?
»Jeg kommer ikke til at bruge den her tid på at være uenig med partiet.«
Det evigt drabelige abortspørgsmål
Isabella Arendt har – med enkelte afbrydelser – været medlem af Kristendemokraterne de seneste 13 år, og hun blev første gang opstillet til Folketinget for partiet i 2011.
Undervejs mener hun, at hun har været med til at sætte Kristendemokraterne på landkortet og med til at modernisere partiet. De vægtede gennemsnit af meningsmålingerne er også blevet bedre, på trods af at partiet stadig oftest svæver rundt under spærregrænsen.
Dog viste en Epinion-måling for nylig 2,4 procent, mens Berlingskes seneste Gallup viste 1,7 procent.
»Der har været en masse faglig stolthed. Og en del ting henover årene, som jeg har været glad for at være en del af.«
Du nævner, at du har været med til at modernisere partiet, men det er 11 dage siden, at Jens Rohde meldte sin udtræden af partiet, blandt andet fordi han ikke delte holdning med partiet i synet på abort. Abortspørgsmålet har altid klæbet til Kristendemokraterne, og nu martrer det jer igen her i 2022. Hvordan rimer det på modernisering?
»Moderniseringen har jo fundet sted. I gamle dage var det et forbud, så var det obligatorisk rådgivning, og nu går partiet ind for fri abort. Så også indenfor det spørgsmål har jeg oplevet en modernisering.«
Hun understreger dog, at det var miljøpolitikken og ikke abortpolitikken, der som 16-årig trak hende ind i Kristendemokraterne..
Fold hænderne og fold livet ud
Mandag aften sad Isabella Arendt hjemme hos sine forældre, og selvom beslutningen havde været længe undervejs, var det her, den blev gjort mentalt uigenkaldelig.
Nu er der interviews som dette, som skal afvikles. Mange af dem.
Men hvad så med næste mandag?
»Jeg ved det simpelthen ikke. For første gang siden jeg gik i børnehave, ved jeg ikke, hvad jeg skal på mandag. Og det er lige dele angstprovokerende og fedt.«
»Nu vil jeg folde hænderne og lade livet udfolde sig. I en periode. Og så se, hvad der dukker op.«
