Heunicke indkalder til møde efter skarp kritik om manglende vaccinestrategi

Flere EU-lande har fremlagt detaljerede planer for, hvem der først skal vaccineres, når der lander en vaccine mod covid-19. Danmark har foreløbigt ingen plan – og det møder kritik fra både fagorganisationer og oppositionen. Nu indkalder sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til møde om vaccinestrategi.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indkalder til møde om vaccinestrategi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det er blot et spørgsmål om tid.

For hvis alt går efter planen, er de første europæere kun måneder – måske uger – væk fra at få et stik i armen med en vaccine mod covid-19.

Det står klart, efter at vaccineproducenterne Pfizer/BioNTech, Moderna og senest Oxford Vaccine Group, har offentliggjort lovende resultater, som viser stor effekt af deres vacciner.

Og alt imens vi venter på, at vaccinerne bliver officielt godkendt til brug uden for de kliniske forsøg, er flere og flere lande begyndt at forberede sig. Foreløbigt har 21 ud af 27 lande i EU en vaccinestrategi klar for, hvem der først skal vaccineres, samt hvorledes vaccinerne skal distribueres.

Danmark er ikke blandt de lande. Indtil nu har man ikke set skyggen af en strategi fra regeringens side, hvilket møder en skarp kritik fra både fagorganisationer og oppositionen på Christiansborg.

Nu har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ifølge TV 2 indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde i covid-19-følgegruppen på Christiansborg tirsdag, klokken 13, hvor dagsordenen er Danmarks vaccinestrategi.

I Venstre forventer sundhedsordfører Martin Geertsen at blive præsenteret for en klar plan af ministeren under mødet.

»I forhold til hvad mange andre europæiske lande yder, så er indsatsen fra de danske myndigheder ikke god nok, siger Martin Geertsen med henvisning til, at flere EU-lande allerede har deres vaccinestrategi på plads,« siger han til TV 2.

Mandag beskrev Berlingske, hvordan andre lande har tilrettelagt deres vaccinestrategi. I den forbindelse svarede Sundhedsstyrelsen, at man »er ved at lave et fagligt oplæg til politisk beslutning om en plan for vaccination mod covid-19«.

»Den endelige plan, herunder fastsættelse af, hvilke målgrupper, der skal tilbydes de første vacciner, vil dog først kunne fastlægges, når vi har flere data for de vacciner, som modtages først. Det gælder data for, hvilke målgrupper vaccinerne helt præcist godkendes til, og hvor mange vacciner, der modtages hvornår«, skrev ministeriet til Berlingske.

Små børn sidst i køen

Berlingske har tidligere behandlet spørgsmålet om, hvem der kommer først i køen, når vaccinen mod covid-19 er klar til brug.

Her vurderede tidligere tidligere direktør i Statens Serum Institut (SSI), Nils Strandberg Pedersen, at særligt sundhedspersonale bør være førsteprioritet.

»Sundhedspersonale har en væsentlig højere risiko for at blive smittet end den øvrige befolkning – også selv om de bruger værnemidler. Efterfølgende kan man vaccinere der, hvor man kan hindre smittespredning mest. Det kan dybest set være alle, men det er særligt dem med mest kontakt,« siger han.

Derfor påpegede den tidligere SSI-direktør, at unge mennesker i alderen 15 til 30 år ikke står allersidst i køen, da mange i denne aldersgruppe typisk har en stor kontaktflade. Således risikerer de at smitte flere, selv om de umiddelbart er mere modstandsdygtige over for smitten og således ikke selv falder ind under risikogruppen.

På samme baggrund vurderede Nils Strandberg Pedersen, hvem formentlig kommer nederst på listen:

»Små, raske børn er sidst i køen. De bliver ikke helt så syge, og selv om de sagtens kan bringe smitten videre, er de ud fra et sundhedsmæssigt syn ikke så berørte. Det er de unge heller ikke, men forskellen er, at de unge har mest kontakt.«