Små børn er sidst i køen: Tidligere SSI-direktør giver sit bud på, hvem der bør få en coronavaccine først

Mens vi venter på en vaccine, er debatten om, hvem der først bør vaccineres mod covid-19, begyndt at ulme. Eksperter er uenige, men ifølge Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut, er prioriteringslisten et »glædeligt, let problem«.

Rundt om i verden forsøger forskere at finde frem til en effektiv vaccine mod covid-19. Mens vi venter på vaccinen, går debatten på, hvem der bør stå forrest i køen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bing Guan/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det giver sig selv,« svarer Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut (SSI), når spørgsmålet falder på, hvem der står først i køen til vaccinen mod covid-19.

Blandt eksperter, fagpersoner og regeringsledere er det dog ikke entydigt, hvordan prioriteringslisten skal rangeres. Og mens vi venter på, at forskere får udviklet en velfungerende coronavaccine, forbliver vaccinekøen et centralt spørgsmål.

For hvem skal egentlig først?

Hvis alt går efter planen vil USA i næste måned præsentere et udkast om, hvordan de amerikanske sundhedsmyndigheder vil rationere fremtidens vaccine.

Sundhedsstyrelsen oplyser til Kristeligt Dagblad, at man er i gang med et lignende arbejde herhjemme.

Den typiske fremgangsmåde er, at de første tilgængelige vacciner fordeles til sundhedspersonale og de mest sårbare borgere. Men det kan coronapandemien ændre på.

For mens nogle holder fast i den typiske prioritering, peger andre på, at man eksempelvis bør tilbyde vaccinen til de, som har meldt sig frivilligt som forsøgspersoner, eller de, som varetager nogle særligt vigtige samfundsfunktioner i deres erhverv. Andre mener, at visse befolkningsgrupper, eksempelvis etniske minoriteter, som både er overrepræsenteret i tallene herhjemme og i udlandet, bør frem i køen.

Sidstnævnte peger også tidligere SSI-direktør Nils Strandberg Pedersen på.

»Det er en gruppe, som er oplagt at have højt på listen, fordi vi ved, at smitterisikoen hos den type borgere er mange gange større, end den er i andre befolkningsgrupper,« siger han til Berlingske.

Han vurderer dog ikke, at de ikkevestlige indvandrere bør være af højeste prioritet, når det kommer til fordelingen af vacciner mod covid-19. I stedet fremhæver han én særlig gruppe:

»Hvis vi skal gøre det meget, meget simpelt, så er det plejepersonalet i ældreplejen, som skal prioriteres først og fremmest,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Folk i risikogruppen

Det er efterhånden velkendt, at covid-19 særligt udgør en risiko blandt ældre og personer, som lider af en kronisk sygdom. Derfor fremhæver flere eksperter, at også de bør være blandt dem, som skal have coronavaccinen først.

Sådan lyder det fra blandt andre Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet, som til Kristeligt Dagblad understreger, at man bør prioritere de borgere, som er i risikogruppen.

»Det drejer sig om sundhedspersonale, ældre mennesker og patienter med specifikke kroniske sygdomme som for eksempel lungesygdomme og nyrelidelser. Derfra bør man, i det omfang man får vaccinedosis til rådighed, bevæge sig ned gennem befolkningen,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Det er Nils Strandberg Pedersen for så vidt ikke uenig i. Han fremhæver til gengæld, at ældre personer ikke altid er modtagelige over for den type af vacciner:

»Normalt har de her vacciner ikke så god en effekt hos ældre. Ellers ville det jo være oplagt først at vaccinere de, som er mest udsatte. Altså de ældre og de, der har kroniske lidelser,« siger han og understreger, at vi endnu ikke kender effekten af en covid-19-vaccine.

»Derfor må man prioritere dem, som er med til at sprede sygdommen til de udsatte grupper,« lyder forklaringen på, hvorfor den tidligere SSI-direktør mener, at plejepersonalet i ældreplejen bør komme først i køen.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut

»Ideelt set skal vi jo allesammen vaccineres.«


Små børn er sidst i køen

Nils Strandberg Pedersen hæfter sig ved, at hele spørgsmålet om, hvem der bør få en vaccine før andre, står og falder med, hvor mange vacciner der i sidste ende er tilgængelige.

Dertil kan der være eventuelle væsentlige bivirkninger, der bør tages højde for, hvor man må vurdere, om bivirkningerne udgør en større risiko for den enkelte, end det at blive smittet med covid-19.

Erfaringen med lignende vacciner viser dog, at fordelingen i sig selv er »et glædeligt, let problem«, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen.

»Ideelt set skal vi jo allesammen vaccineres,« siger han.

»Men sundhedspersonale har en væsentlig højere risiko for at blive smittet end den øvrige befolkning – også selv om de bruger værnemidler. Efterfølgende kan man vaccinere der, hvor man kan hindre smittespredning mest. Det kan dybest set være alle, men det er særligt dem med mest kontakt,« siger han.

Det er da også derfor, at den tidligere SSI-direktør ikke mener, at unge mennesker i alderen 15 til 30 år står allersidst i køen, da mange i denne aldersgruppe typisk har en stor kontaktflade. Således risikerer de at smitte flere, selv om de umiddelbart er mere modstandsdygtige over for smitten og således ikke selv falder ind under risikogruppen.

Det er på samme baggrund, Nils Strandberg Pedersen vurderer, hvem der er nederst på listen:

»Små, raske børn er sidst i køen. De bliver ikke helt så syge, og selv om de sagtens kan bringe smitten videre, er de ud fra et sundhedsmæssigt syn ikke så berørte. Det er de unge heller ikke, men forskellen er, at de unge har mest kontakt.«