Her er danskernes mening om fire af tidens afgørende spørgsmål

Koranafbrændinger, klima, folkepension og statsminister Mette Frederiksens mulige kandidatur til NATO har været blandt de seneste måneders allerstørste politiske debatter. En gallupundersøgelse foretaget af Kantar Public for Berlingske viser, hvad danskerne mener om de forskellige spørgsmål.

Ingen har den seneste tid formået af kickstarte debatter som statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Søren Bidstrup

Selvom Folketinget officielt stadig er på sommerferie, har den seneste tid langtfra været uden politisk debat.

Forbud mod afbrændinger af koraner, hastigheden af den grønne omstilling, potentielle fremtidige ændringer i folkepensionen og ikke mindst statsminister Mette Frederiksens (S) mulige kandidatur til posten som generalsekretær for NATO har alle fyldt en del i medierne.