Både politikerne og deres vælgere har efterhånden mistet tålmodigheden med et SAS, som ikke har formået at fremtidssikre virksomheden i en omskiftelig branche. Og hvis ikke selskabet selv formår at komme på ret køl, kan det ende med at blive en politisk dødssejler, advarer han.
Der var engang, da både politikere og vælgere over en bred kam var stolte af SAS.
Nu er det i højere grad blevet en klods om benet.
Det siger politisk kommentator Hans Engell.
»Blandt politikerne er der en meget stor og tiltagende træthed over SAS. De er trætte af, at en virksomhed, der har fået så meget støtte gennem så mange år, ikke har fået fremtidssikret virksomheden og ikke har fået styr på overenskomster,« siger Hans Engell.
Mandag aften landede SAS' piloter, der var repræsenteret af Dansk Metal, og SAS' ledelse en aftale, der sendte en godt og vel to ugers lang pilotstrejke i jorden.
Og i juni gav et politisk flertal tilsagn om, at man ville støtte det kriseramte SAS med flere penge, såfremt selskabet også kunne finde private investorer.
»Det tilsagn skal politikerne nok stå ved,« siger Hans Engell.
Det skyldes blandt andet, at Københavns Lufthavn fortsat er en stor dansk arbejdsplads, og at SAS understøtter en betydelig del af de arbejdspladser.
»Men lufthavnen ville ikke lukke, hvis SAS gjorde det. Og der ville lynhurtigt komme andre flyselskaber ind og overtage SAS' plads,« siger han.
Blandt politikerne hersker der ifølge Hans Engell fortsat en meget stor skepsis omkring, hvor mange af SAS' talrige problemer der rent faktisk er løst med den nye overenskomst.
SAS har selv kommunikeret ud, at strejkens omkostninger for selskabet forventes at overstige 1,5 milliarder svenske kroner – svarende til lidt over en milliard danske kroner – og mange frygter ifølge Engell, at SAS ikke selv kan hente de penge ind igen.
Og hvilken politiker har så lyst til at stå ude foran Finansministeriet og forklare danskerne, at de har brugt endnu flere af deres skattekroner på at holde SAS på vingerne?
»Tilliden til SAS fra danskerne er i bund, og politikerne kan kun finansiere det med skatteydernes penge. Det er ikke nogen sællert hos vælgerne længere,« siger Hans Engell.
For hvor mange danskere engang følte en vis stolthed omkring SAS, tvivler Hans Engell på, at ret mange i dag tør booke flybilletter hos SAS et år ude i fremtiden.
Derudover har flymarkedet ændret sig ganske meget, således at danskerne i dag har et hav af forskellige tilbud, hver gang de skal ud og flyve.
»Derfor er der grænser for, hvor mange penge almindelige danske skatteydere vil ofre på at holde SAS i live,« siger han.
Da det i juni stod klart, at SAS atter befandt sig i økonomiske problemer, smækkede den svenske stat meget hurtigt kassen i. Ingen af de 6,8 milliarder kroner, som SAS selv vurderede at have brug for dengang, skulle komme fra svenske skatteydere.
Hans Engell mener endnu, at det er for tidligt at kalde yderligere dansk støtte til SAS for en politisk dødssejler:
»Men det begynder at nærme sig.«
