Som man sidder der i skyggen under den gamle blodbøg med hyldesaft og friske jordbær har pessimismen trange kår.
Den rødkalkede kirke fra 1100-tallet med den adelige historie troner lige på den anden side af hækken, og den gulstenede præstegård med den prægtige have for enden af gårdspladsen med knitrende grus fuldender Morten Korch-idyllen.
Del:
