Spørgsmålet om omskæring af drengebørn har splittet Joachim B. Olsen gennem årene.
Først var B.T.s politiske kommentator imod et forbud, men som folketingsmedlem for Liberal Alliance støttede han et forbud mod det, han dengang kaldte for »udansk« og »social kontrol«. I dag er han igen modstander af et forbud, og det er der en ganske god grund til.
Et dansk forbud vil nemlig betyde, at staten Danmark lykkes med det, Hitler forsøgte at gennemføre under Holocaust:
At fjerne jøder i Europa.
Sådan lyder det fra den politiske kommentator i B.T.s politiske podcast »Slottet og sumpen«.
En alt for høj pris
Anne Kirstine Cramon argumenterer under programmet for indførelsen af et forbud, da hun ikke mener, at det kan være rigtigt, at et liberalt land som Danmark tillader, at babyer »lemlæstes« i religionens navn, men den holdning er ifølge Joachim B. Olsen for letkøbt.
Han anerkender, at omskæring af drengebørn er »et indgreb«, der er »smertefuldt«, mens der også er »en risiko for, at det går galt«, men det er ikke nok til at indføre et forbud.
Ifølge ham mangler fortalerne for et forbud forståelse for, hvor fundamental en rolle omskæringen spiller i jødedommen. Samtidigt er der en manglende erkendelse af, at det vil have den konsekvens, at vi ikke længere vil have et jødisk samfund i Danmark.
Og den pris er »for høj«, lyder det fra kommentatoren.
»Jeg synes på en eller anden måde, at det vil være vanvittigt, hvis det var sådan, at det, som Hitler ikke lykkedes med og ønskede – at få jøder ud af Europa – at vi lykkedes med det,« siger han.
Mens Anne Kirstine Cramon får skudt ind, at sammenligningen er »unfair«, forklarer Joachim B. Olsen yderligere, at mener, at det vil være et stort kulturelt tab, hvis Danmark udvikler sig til et samfund, der ikke har plads til en religiøs minoritet, vi har beskyttet i århundreder.
Et flertal af danskerne
Med sin modstand over for et forbud lægger Joachim B. Olsen sig ud med et flertal af danskerne.
Her er opbakningen til et forbud mod indgrebet, som Lægeforeningen betegner som »etisk uacceptabelt«, nemlig ganske udtalt i de seneste meningsmålinger.
I 2021 viste en måling fra analyseinstituttet Epinion for DR, at 10 procent af befolkningen var imod indførelsen af et sådant. 73 procent af danskerne mente omvendt, at der skulle laves et forbud.
Året inden kunne Politiken og TV 2 beskrive, hvordan en måling fra Megafon viste, at næsten ni ud af ti danskere mente, at omskæring af drenge under 18 år bør være forbudt.
Opbakningen til et forbud ser dermed ud til at være bred i befolkningen, men på Slotsholmen – hvor Joachim B. Olsen jo tidligere har haft sin gang – forholder det sig noget anderledes.
I 2021 besluttede et flertal på Christiansborg nemlig, at man slet ikke ville forholde sig til et borgerforslag, der handlede om at indføre en aldersgrænse på 18 år for omskæring af ikkemedicinske årsager.
En historisk forpligtelse
Tilbage i 2021 stod statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen for sin rene S-regering, og statsministerens holdning var klar:
Et forbud kunne der ikke blive tale om af hensyn til de danske jøder.
Socialdemokratiet var blandt partierne, der ikke ønskede at tage stilling til borgerforslaget om indførelse af et forbud, og daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) erkendte i den forbindelse til DR, at regeringspartiet lagde sig ud med størstedelen af befolkningen.
Ifølge ham handler politik ikke altid om at følge flertallet, men om at gøre det rigtige. I 2021 var det ikke at vægte hensynet til barnet eller udenrigspolitiske interesser, men derimod at følge en »historisk forpligtelse« til at gøre det muligt for jøder at leve i Danmark.
Et lovligt indgreb
Under afsnittet af B.T.s politiske podcast »Slottet og Sumpen« kommer Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen også kort ind på, hvorvidt man kan sige, at omskæringen af drengebørn er i strid med straffeloven, der beskytter piger og kvinder mod omskæring.
Danmark har som bekendt religionsfrihed, men loven beskytter alle mod legemsbeskadigelse – eller »lemlæstelse«, som Anne Kirstine Cramon betegner indgrebet.
Juraprofessor Jørn Vestergaard forklarer, at man må antage, at indgrebet er lovligt, siden Folketinget kun har kriminaliseret kvindelig omskæring, der giver op til seks års fængsel.
Professoren udtaler, at Folketinget dengang »udtrykkeligt« tog afstand fra en juridisk ligestilling af indgrebene, men at omskæring af drenge kan være strafbart, hvis indgrebet foretages uden »den fornødne omhu, god hygiejne og opfølgning i forbindelse med eventuelle komplikationer«.
»Retstilstanden er usikker i tilfælde, hvor indgrebet ikke foretages under medvirken af en læge,« lyder det fra professoren til Berlingske.
En del af identiteten
Hos Jødisk Samfund er man vant til det kritiske syn på omskæring, og organisationen uddyber på sin hjemmeside lidt om sagen:
Her fremgår det, at mens man sætter pris på det danske fokus på individets rettigheder, så mener man også, at man nogle gange glemmer, »at børn fødes ind i en kulturel, religiøs eller social kontekst og grupper, som også skal respekteres og har rettigheder.«
Jødiske forældre opfatter ifølge organisationen omskæring som en ret, der er beskyttet af religionsfrihed, og det fremgår, at mens børn ganske vist er individer, så er de ikke færdigudviklede mennesker, og de har behov »for dannelse, identitet og en grundlæggende fortælling, der kan være et pejlemærke for resten af livet«.
»For jøder er omskæring – om man kan lide det eller ej – en del af den identitet,« står der.
