Det er et fåtal af advokater, som får lov til at prøve kræfter med rollen som enten forsvarer eller anklager ved Rigsretten, og den kommende rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for dennes ansvar i sagen om den ifølge Instrukskommissionen klart ulovlige adskillelse af asylpar i 2016, er da også blot den sjette af slagsen i historien.

Torsdag eftermiddag blev der sat navn på de tre advokater, som skal forsvare Inger Støjberg, når sagen bliver indledt.

Rigsretten har således beskikket advokaterne Nicolai Mallet, der var bisidder for Inger Støjberg i Instrukskommissionen, og René Offersen som forsvarere, og desuden indgår advokat Jonas Christoffersen i tremandsholdet.

Jonas Christoffersen har tidligere været direktør for Institut for Menneskerettigheder, som han forlod for lidt mindre end et år siden, og han forklarer til Berlingske, at hans advokatfirma, offersen:christoffersen, sagde ja til opgaven, fordi »det er en spændende sag, som kræver, at der bliver arbejdet hårdt med hver en detalje, og Inger Støjberg har krav på det bedste forsvar, som vi kan give hende.«

Var du overrasket over henvendelsen?

»Nej, det var jeg faktisk ikke. Min kompagnon (René Offersen, red.) er kendt som én af de allerbedste retssagsadvokater i landet og er et naturligt valg. Jeg har ikke den retssagserfaring, som Rene har af gode grunde, men jeg kan noget andet, og det er jeg anerkendt for at være dygtig til.«

Et flertal af Folketingets partier har stemt for nedsættelsen af rigsretssagen, og når man gør det, er det – selvom nogle måske har forsøgt at argumentere anderledes – fordi, man mener, der er grundlag for en dom. Hvor er det, at de tager fejl, synes I?

»Det, som Folketingets flertal har sagt, med støtte fra dem, som senere blev anklagere i sagen, er, at der er en formodning om, at sagen kan falde ud til en dom. Vel at mærket hvis der ikke kommer nye forklaringer, og man kommer frem til samme bevisresultat,« siger Jonas Christoffersen og uddyber:

»Vi tror, at man vil komme frem til et andet bevisresultat, og der vil også blive først beviser på en anden måde. Blandt andet vil det være sådan, at nu koncentrerer man sig om strafansvaret for Inger Støjberg, og alle vidner vil blive modafhørt af forsvarerne, hvad man ikke gjorde i kommissionsundersøgelsen«:

»Og så er der også en helt anden juridisk vurdering, der ligger i en straffesag, end hvis man ‘bare’ skal se på, om en minister har et politisk ansvar. Der skal mere til at fælde en straffedom. Derfor synes vi ærlig talt, at Inger Støjberg har en fornuftig sag.«

»Inger Støjberg har også ret til et forsvar«

Du har tidligere sagt, at »Støjberg-sagen kunne komme så langt, fordi den fandt sted i en periode, hvor den politiske respekt for almindelige retsgarantier har været for nedadgående«. Hvad mener du med det?

»Jeg mener, at hvis man kigger tilbage til 00erne, har man set en udvikling, hvor hensynet til borgernes individuelle rettigheder har stået svagere og svagere, og det mener jeg sådan set også, at den her sag på sin vis har været udtryk for,« siger Jonas Christoffersen og uddyber:

»Man har haft svært ved at håndtere den her problemstilling med adskillelsen af barnebrudene og indkvarteringen af dem, og derfor er vi nu kommet så langt, som vi er nu. For mig at se er pointen sådan set også, at uanset hvad man mener om den problemstilling, er det noget helt andet at ville straffe et menneske og en minister for sin embedsførelse.«

Du har brugt nærmest hele dit liv på at kæmpe for ret og konventioner. Hvordan er det for dig nu, at skulle kæmpe for Inger Støjberg i en sag, hvor internationale konventioner, altså retten til familieliv, ser ud til at være brudt?

»Det glæder jeg mig til. Fordi Inger Støjberg har også ret til et forsvar, og hun er nu tiltalt i en straffesag, hvor Folketingets flertal har udpeget nogle af Danmarks bedste advokater som anklagere for at få hende dømt, og man nedsætter noget så helt usædvanligt som en rigsret bestående af et stort antal højesteretsdommen og nogle lægdommere for at se, om hun skal straffes. Der har hun krav på det allerbedste forsvar, man kan stable på benene på den anden side. Så for mig at se er det overhovedet ikke noget modstridende.«

»Nu starter man forfra«

Kan du forstå, hvis det måske fører til et løftet øjenbryn eller to, at du er på forsvarsholdet?

»Ja, det kan jeg godt, og det har jeg været vant til i mange år på Institut for Menneskerettigheder, hvor folk også havde en eller anden forståelse af, hvad jeg skulle mene om det ting og sager.«

»Nogle på venstrefløjen kunne ikke forstå, at jeg kunne mene et eller andet om menneskerettigheder, og nogle på højrefløjen kunne ikke forstå, at jeg kunne mene noget andet. Det vil være det samme her. For mig at se er det sådan set lige ud af landevejen: Jeg er advokat, og jeg er blevet spurgt sammen med Nicolai Mallet og Rene Offersen, om jeg vil være med til at forsvare Inger Støjberg, og selvfølgelig vil jeg gerne det.«

I en analyse fra 2016 skriver Institut for Menneskerettigheder følgende. Det er »ikke er foreneligt med asylansøgernes ret til familieliv, hvis parrene adskilles, uden at der er foretaget en konkret proportionalitetsvurdering«. Deler du stadig den analyse?

»Ja. Og problemstillingen er så: Hvad er den daværende ministers rolle i det og hendes strafansvar i den forbindelse. Det er det, det handler om.«

»Det, der skal ske for mange er, at nu skal man forstå, at nu handler sagen om noget helt andet. Nu starter man forfra med en straffesag, hvor der kommer en anklagemyndighed med et anklageskrift, og det er en alvorlig ting. Og så har de bevisbyrden for, at ministeren skal straffes. Det er noget helt andet end at komme med en kommissionsundersøgelse og finde ud af, om man kan pege fingre af et eller andet i et forløb.«

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår sagen begynder.