Det siges som bekendt, at tålmodighed er en dyd, men hvis Ekstra Bladets ihærdige Christiansborg-journalist Brian Weichardt i januar måned var på nippet til at opgive den egenskab, kan man dårligt fortænke ham i det.
Trods talrige sms’er og opkald – med dertilhørende lange telefonsvarerbeskeder – fik Weichardt nemlig ikke noget svar tilbage fra den politiker, han ellers særdeles gerne ville have i røret.